Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD tilpasser organisationen

Søgeord:

25. september 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ITD har opsagt syv medarbejdere. Det svarer til en nedskæring på godt ti procent af arbejdsstyrken. Herefter beskæftiger ITD i alt 51 personer.

ITD har opsagt syv medarbejdere. Det svarer til en nedskæring på godt ti procent af arbejdsstyrken. Herefter beskæftiger ITD i alt 51 personer.



Baggrunden for tilpasningerne er, at ITD sidste år gennemgik en større omorganisering, ligesom ITD over de seneste år har tilføjet en række nye kompetencer til organisationen. Det har muliggjort en ny fordeling af opgaverne på færre hænder.

 

- Vi har et særdeles solidt økonomisk fundament for at drive brancheorganisation, men det fritager os ikke fra hele tiden at tænke i den mest effektive udnyttelse af vores ressourcer. Vi tror, det er muligt at opretholde og endda udbygge det nuværende serviceniveau over for vores medlemmer og kunder ved at slanke vores organisation nu, og det drager vi konsekvensen af, siger ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen.

ITD og datterselskabet FDE A/S gennemgik fra starten af 2012 en større omorganisering, som betød, at alle aktiviteter over for det danske vognmandserhverv blev samlet i ITD, mens FDE’s profil som en international forretning inden for momsrefusion og vejbetaling blev slebet endnu skarpere. Sideløbende har ITD lanceret en række nye services over for de danske vognmænd.

 

- ITD har gennemgået en markant og positiv fornyelse, og det spor, vi har lagt ud, vil vi fortsætte ad i de kommende år. At vi er på rette vej understreges af en generelt meget høj medlems- og kundetilfredshed. Vi vil også fremover udbygge vores servicetilbud til medlemmer og kunder, og det er i dette lys, at de interne effektiviseringer skal ses, siger Jacob Chr. Nielsen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com