Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Jakob Ullegård modtager legat

Søgeord:

25. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

80 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Direktør forlader Danske Rederier.

 

Jakob Ullegård, direktør i Danske Rederier, har modtaget Crown Prince Frederik Funds legat til et års studier på Harvard University. Legatet giver Jakob Ullegård adgang til et års studier på Harvard Kennedy School, hvor han tager en Master in Public Administration – en kandidatgrad i offentlig administration.

 

Af samme grund stopper han som direktør i Danske Rederier, hvor han har været tilknyttet i en årrække.

 

- Det betyder også, at jeg må stoppe i Danske Rederier, som ellers har været en fantastisk arbejdsplads. Jeg vil savne det globale udsyn og de kollegaer, men nogle ting kan man ikke lade passere – og det er en af dem, lyder det fra Jakob Ullegård på hans Linkedin-profil med henvisning til legatet.

Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier:

 

- Jeg er stolt af, at Jakob med sin dygtige indsats i Danske Rederier kan komme i betragtning til legatet fra Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Det er jo en kæmpe mulighed for at studere på en af verdens bedste skoler, og det vil helt sikkert bringe Jakob endnu videre. Vi kommer til at savne hans indsats her i Danske Rederier, hvor han har været central for både vigtige politiske resultater, for nærhed til medlemmerne og for den udvikling, som vi er i gang med som organisation. Jeg ønsker ham derfor al mulig held og lykke fremover, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com