Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kritisk blik på særtransport-stramninger

8. juni 2018  |  

Af Redaktionen

ITD: Lovende møde om reglerne for særtransporter.

 

Efter massiv kritik fra ITD og andre transportorganisationer har Færdselsstyrelsen på et møde med branchen i dag tilkendegivet, at man vil løbe bekendtgørelsen for særtransporter grundigt igennem med henblik på at få rettet op på de skævheder, som en ny skærpet tolkning fra Rigspolitiet har medført. Samtidig vil Færdselsstyrelsen give bekendtgørelsen et generelt tjek for at sikre, at den er opdateret i forhold til udviklingen i branchen.

 

Færdselsstyrelsen forsøgte i første omgang at imødekomme branchens udfordringer ved at udsende en vejledning og i kølvandet på vejledningen et notat om en midlertidig løsning for bredt og fladt gods. Men i erkendelse af, at udfordringerne er så omfattende, at de kræver revision af særtransportbekendtgørelsen, indkaldte styrelsen til et møde for at drøfte behovene i branchen.

- Vi vil gerne kvittere for, at Færdselsstyrelsen har lyttet til branchen. Vi har gjort opmærksom på, at Rigspolitiets skærpede tolkning vil medføre store gener for alle i trafikken. Først og fremmest er der hensynet til trafiksikkerheden, hvor den skærpede tolkning vil medføre langt flere særtransporter på vejene. Det er på ingen måde hensigtsmæssigt i forhold til sikkerheden, og det er heller ikke hensigtsmæssigt i forhold til miljøet og trængslen på vejene, siger Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent i ITD.

 

Ud over hensynet til trafiksikkerheden, miljøet og trængslen er der også en lang række andre uhensigtsmæssigheder ved en mangedobling af særtransporter på vejene.

Tiltrængte justeringer

- Transportbranchen vil ikke umiddelbart kunne leve op til den tolkning af særtransportbekendtgørelsen, som der blev lagt op til. En lang række af transporterne vil slet ikke kunne gennemføres på grund af mangel på specialkøretøjer, og det vil blive uforholdsmæssigt dyrt for alle led i kæden, der har behov for særtransport. Det vil ramme industrien, erhvervslivet og eksporten hårdt, og derfor glæder vi os også over, at der nu bliver mulighed for at få gennemtrawlet bekendtgørelsen grundigt og få den justeret. Det er vigtigt at sikre, at bekendtgørelsen prioriterer sikkerheden, men samtidig er balanceret, så den understøtter effektive særtransporter til gavn for miljøet, trængslen og virksomhederne, fastslår Jørn-Henrik Carstens.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

170 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com