Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Jysk bygger nye lagre

25. juli 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Nye lagerbygninger i Uldum og Bulgarien.

 

Detailhandelsgiganten Jysk opruster på lagersiden med investeringer for 1,4 milliarder kroner.

 

Der er dels tale om en 600 millioner kroner dyr udbygning af koncernens distributionscenter i Uldum i Midtjylland, hvor de tre eksisterende bygninger får selskab af en fjerde. Distributionscenteret i Uldum er nav for distributionen af varer til Jysks butikker i Danmark, Norge, Holland og Storbritannien.

 

Det skriver Finans.dk.

 

Jysk øger ikke bare varevolumen i det nordvestlige hjørne af Europa. Koncernen fortsætter også den kraftige ekspansion i Østeuropa. Derfor investerer Jysk også i et helt nyt distributionslager i Bulgarien. Investeringen på 800 millioner kroner skal forbedre Jysk-koncernens distribution i Østeuropa, herunder på markederne i Bulgarien, Rumænien og Grækenland.

 

Jysk-koncernen nåede i det seneste regnskabsår op på en omsætning på 23,2 milliarder kroner. En fremgang på seks procent. Virksomheden driver omkring 2.400 butikker i 48 lande.

 

FAKTA:

JYSKs distributionscenter i Bozhurishte

- 2 højlagre med en samlet kapacitet på 121.632 paller
- Højlagrene vil blive 166 meter lange, 55 meter brede og 42,5 meter høje
- Stålkonstruktionen af højlagrene vejer 6.500 tons
- Distributionscenteret forventes at være klar til drift i efteråret 2018
- Når distributionscenteret er fuldt indfaset vil der være signifikante miljømæssige fordele. JYSK forventes at spare op mod 10 millioner kilometer lastbilkørsel hvert år på at transportere varer i Balkan.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1162 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com