Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kalundborg klar med vækstplan

2. oktober 2015  |  

Ny Vesthavn er blandt de vigtige fokusområder.

Nu sætter en ny strategiplan for perioden 2015-20 kursen for Kalundborg Havns udvikling og vækst.

 

Havnen, der er blandt de større i Danmark, har i kraft af sin forretningsmodel fastholdt en positiv indtjening og solid økonomi gennem finanskrisen, der ellers har præget perioden 2010-15 negativt med tab af bl.a. færgefarten til Aarhus.

 

Klar strategi

– Med fastlæggelsen af den nye strategi har Kalundborg Havns bestyrelse gennemarbejdet og truffet nogle klare valg for de kommende år, fortæller havnebestyrelsesformand Jakob Beck Jensen.

 

– For at komme i mål med strategien fokuserer vi på de vigtigste vækst- og udviklingsmuligheder. Kalundborg Container Terminal går efter en markant større del af containermarkedet på Sjælland. Der arbejdes på en øget vækst af flydende bulk gennem tankterminalen. Og så er tiden kommet, hvor anlægget af Ny Vesthavn, der forlængst er planlagt og VVM-godkendt, forhåbentligt skal påbegyndes. En opdatering af projektets business case er igangsat og færdiggøres primo 2016.

Godsmængden fordobles

Havnen peger i forbindelse med den nye plan på de stigende godsmængder både globalt og nationalt. Frem mod 2030 forventes der tæt på en fordobling af godstrafikken til søs, og denne positive udvikling skal Kalundborg Havn være klar til at blive en del af.

 

Med sin beliggenhed ud til dybvandsruten gennem Storebælt, og med 15 meters vanddybde langs kajerne, matches Kalundborg ikke af nogen anden havn på Sjælland.

 

Ny havn

Anlægget af Ny Vesthavn rykkere nærmere i takt med, at godsmængderne og verdensøkonomien går op, samt at de nuværende havnearealer er udlejet og i brug. Det er planen, at der bl.a. skal etableres en multiterminal, der også kan betjene store krydstogtskibe, med let navigatorisk ankomst til kaj, ligesom det vurderes, at en LNG gastankstation kan blive en del af anlægget.

Havnedirektør Bent Rasmussen udtaler, at Kalundborg Havn har en egenkapital på over 200 mio. kr. og en soliditetsgrad på knap 100%. Dette medfører et naturligt ønske om at sende disse midler i arbejde på et fornuftigt grundlag:

 

– Vi er investeringsparate – og har mulighederne.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

647 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com