Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kalundborg satser på krydstogt-vækst

31. august 2017  |  

Indgår strategisk samarbejde.

Kalundborg Havn indgår nu partnerskab med Blue Water Shipping og PWL Port Services med henblik på at bringe den danske havn i spil som port til Østersøen.

 

Tilsammen tilbyder parterne optimale vilkår for store krydstogtskibe og en unik placering med let adgang til Københavns Lufthavn og hovedstaden. 

 

I februar 2019 står et nyt og 330.000 kvadratemeter stort havneområde færdigt i Kalundborg Havn. 25.000 kvadratmeter af det nye havneområde skræddersyes til at facilitere let besætnings- og passagerskift – et såkaldt turnaround – for selv de største skibe. Med en kaj på 500 meter og vanddybden på 15 meter har Kalundborg Havn også kapacitet til fremtidens krydstogtskibe, som bliver større og stikker dybere.

Kalundborg Havn har fokus på fremtidens krydstogtmarked. Væksten i krydstogtindustrien er enorm og forretningspotentialet tilsvarende stort. Ved at slå sig sammen med Blue Water Shipping i Danmark og PWL Port Services i Hamburg, som begge har langstrakt erfaring og ekspertise på området, styrker den vestsjællandske havn sit potentiale væsentligt. PWL og Blue Water Shipping bliver ansvarlige for driften og står blandt andet for håndtering af terminaler, gæster og sikkerhed.

 

Salg- og marketingholdet kommer til at bestå af Hans Chen Braas fra Blue Water Shipping, Alexander Napp fra PWL og Liselotte Rørup hos Kalundborg Havn.  

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

306 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com