Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kampdag

Søgeord:

8. marts 2017  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

783 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DB Schenker-leder: ”Kvinder skal ikke være bange for at sige deres mening!”

 

Mænd fylder meget i transport- og logistikbranchen - uanset om man tæller hoveder eller ledere. Men det stopper ikke kvinder som Lene Hollenner. Hun har arbejdet sig op fra speditør til chef for landtransport-processer i DB Schenker.

 

I 2001 startede hun i DB Schenker som speditør, og i dag arbejder hun som Head of Land Transport Processes.

 

- Man får hele tiden nye udfordringer i DB Schenker, og man får lov at udvikle sig. Hvis der er faglighed i det, man siger, bliver der altid lyttet, også selvom man er kvinde i en mandeverden, siger Lene Hollenner, Head of Land Transport Processes i DB Schenker Danmark.

 

- Det kræver en god psyke og meget vedholdenhed, man skal ikke være for tyndhudet. Bølgerne går til tider højt, men det passer mig rigtig godt, fortæller Lene Hollenner, som selv altid har været en pige med ben i næsen, der ikke lægger fingrene imellem.

- Vi kvinder kan godt være for forsigtige, men vi skal ikke være bange for at sige vores mening og gå efter det, vi vil have. Min erfaring er, at det er kvalifikationer og ikke køn, vi dømmes efter. Jeg har selv efteruddannet mig, det har givet mig mere selvtillid i mit arbejde.

 

- Jeg trives rigtig godt i jobbet, men jeg bruger også mange timer på det, fortæller Lene Hollenner, der er 48 år, gift og har 2 drenge på henholdsvis 12 og 15 år.

Opbakning på hjemmefronten

- Det kræver vilje at balancere job- og familieliv. Det handler om planlægning og benhård prioritering. Jeg ser sjældent mine veninder, og nogen vil måske mene, at jeg er mor på en anderledes måde, men jeg synes, det er vigtigt at vise mine børn, at jeg arbejder målrettet – et job er ikke en selvfølge. Min mand og jeg samarbejder om det derhjemme, og han tager en stor tørn.

 

Lene Hollenners arbejdsfokus er kvalitet i land-transporten i DB Schenker. Hun har ansvaret for sin egen afdeling, en stor kontaktflade rundt i alle DB Schenkers filialer i Danmark og samarbejder med DB Schenker kolleger over hele verden.

 

- Det er mit job at sørge for, at processer i det daglige arbejde kører, og at nye processer imple-menteres. Blandt andet er det mit ansvar at sikre, at mine kolleger har de kompetencer, de skal bruge. Det er noget af det bedste at se, når en kollega pludselig forstår noget, som vedkommende har kæmpet med. Det er et virkelig berigende arbejde. Jeg føler, jeg er med til at forme Schenker, slutter Lene Hollenner. /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com