Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kartel undersøges

Søgeord:

13. februar 2017  |  

Læst i alt:

1519 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DTL med i advokataftale mod producenter.

Det bliver det estimerede advokatfirma Hausfeld & Co., der kommer til at føre eventuelle sager mod en række store lastbilproducenter, der er blevet afsløret i en mangeårig karteldannelse.

 

DTL indgår således i en kreds af søsterorganisationer fra Sverige (SÅ) og Holland (TLN) i en fælles platform for de søgsmål, der måtte være. Og DTL er bekendt med, at organisationer i flere EU-lande vil eller overvejer at indgå i den fælles platform.

 

Hausfeld & Co. er specialiserede i kompensations- og erstatningssager i forbindelse med kartelsager. Modellen, som altså også vil omfatte DTL-medlemmer, er, at man kun har udgifter i forbindelse med et søgsmål, såfremt man ender med at få en erstatning eller kompensation – den såkaldte No Win-No Pay-model.

Ingen risiko

Administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd, Erik Østergaard:

 

-Vi synes, at vi med denne aftale giver eventuelt berørte vognmænd i DTL-kredsen en reel mulighed for at få efterprøvet, om karteldannelsen har påført dem unødige udgifter. Udgifter, som en reel og fri konkurrencesituation ikke havde givet. I aftalen med Hausfeld går flere organisationer i flere lande sammen, og alle sager, der vurderes at kunne holde, løftes samlet. De konkrete sager vil blive ført fra Berlin. Og hverken det enkelte medlem eller DTL-Danske Vognmænd skal bære sagsomkostningerne – de bliver betalt ud af en eventuel erstatning fra kartelmedlemmerne. Det forlener to hensyn: At medlemmer får en realistisk mulighed for at prøve en eventuel sag, og at det sker uden risiko. Jeg er derfor overordentlig tilfreds med vores aftale, siger Erik Østergaard.

Det bliver Hausfelds tyske samarbejdspartner, Financial Rights, som er specialiseret i at håndtere store og komplekse datamængder, der i de konkrete sager skal analysere og vurdere omfanget af tab for vognmandsvirksomhederne som følge af karteldannelsen.

 

-Denne mulighed betyder at man uden yderligere omkostninger kan få vurderet, om ens køb eller leasing af lastbiler i perioden har været på urimelige vilkår på grund af karteldannelsen, og vurderingen giver et bud på, hvilken kompensation man vil kunne kræve. Men aftalen betyder også, at man – uden yderligere omkostninger for DTL-medlemmet og sammen med andre vognmænd i lignende situationer – kan få rejst et egentligt erstatningskrav og få håndteret sagen, frem til en afgørelse måtte foreligge. Jeg vil derfor stærkt opfordre vognmænd i DTL-kredsen til snarest at vurdere, om de mener, der er en sag at gå videre med. Det siger sig selv, at jo flere vognmænd, fra fire forskellige lande, der kan rejse krav, desto bedre står Hausfeld & Co.’s forhandlingsposition, siger Erik Østergaard.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com