Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Karup Lufthavn skifter navn

11. oktober 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Midtjyllands Lufthavn nu en realitet.

Karup Lufthavn har nu officielt skiftet navn til Midtjyllands Lufthavn. Det fremgår af lufthavnens hjemmeside.

 

Efter flere end 16.000 navneforslag fra befolkningen og to konkurrencer har arbejdsgruppen bag lufthavnen nu valgt Midtjyllands Lufthavn som lufthavnens nye navn og fravalgte dermed de to andre navnefinalister Midtjysk Lufthavn og Central Jutland Airport.

 

Arbejdet med navneskiftet tog sin begyndelse i august og er en del af større rebranding-strategi, der skal gøre det mere attraktivt for flyselskaber og passagerer at kigge i retning af den midtjyske lufthavn. Særligt er der store planer om massiv markedsføring i Aarhus.

Ingen nem beslutning

Det var en enig arbejdsgruppe, der i går mandag blev enige om det nye navn, fortæller lufthavnsdirektør Frans Bjørn-Thygesen:

 

- Det har bestemt ikke været nemt. Med så mange meninger og følelser på spil, var det ikke et valg, vi kunne træffe hurtigt. Men med navnet Midtjyllands Lufthavn, syntes jeg, at vi opfylder vores mål og mission for fremtiden for lufthavnen, siger Frans Bjørn-Thygesen.

 

I den skriftlige meddelelse tilføjer borgmester i Holstebro Kommune og formand i lufthavnens bestyrelse, H.C. Østerby, at tiden har været moden til navneskiftet:

 

- Lufthavnen har heddet det samme i så mange år, og derfor naturligt forbundet med følelser – ikke mindst for de lokale. Men nu var tiden moden til at slå en streg i sandet og en gang for alle få placeret vores glimrende lufthavn på landkortet. Og med det nye navn er jeg helt sikker på, at det vil bidrage til at kendskabsgraden vokser – især uden for Midtjylland. Det er i mine øjne rettidig udvikling. Hvilket netop er det, vi er kendt for i det midtjyske, siger H.C. Østerby.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

728 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com