Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kim Johansen taber skattesag

14. april 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Kræver arbejdsudleje for udenlandske chauffører

 

Landsskatteretten fastslog forleden, at Kim Johansen International Transports op mod 700 ansatte chauffører i selskabets udenlandske datterselskaber, skatteretsligt betragtes som ansat i det danske moderselskab. Derfor har selskabet pligt til at indeholde såkaldt arbejdsudlejeskat, for det transportarbejde de udfører på dansk asfalt.

Det fremgår af revisionsselskabet BDO’s nyhedsbrev ”Depechen”.

 

Pris og løn

Kim Johansen International Transport råder over cirka 300 lastvogne, der er indregistreret i Danmark. De omkring 700 chauffører er ansat i udenlandske datterselskaber, der opkræver vederlag for det udførte chaufførarbejde fra moderselskabet.

SKAT havde i september 2012 pålagt Kim Johansen International Transport, at indeholde skat for chaufførernes arbejde på dansk grund med henvisning til de såkaldte arbejdsudlejeregler.

SKAT fremhævede blandt andet under sagen, at »der er en stor sammenhæng mellem prisen for lejen af arbejdskraften og chaufførernes løn.«

Kim Johansen International Transport mente omvendt, at der kun er tale om arbejdsudleje, hvis anvendelsen af chaufførerne er en integreret del af selskabets aktiviteter. Det er ifølge transportvirksomheden ikke tilfældet, da koncernen har været funktionsopdelt siden 2004. En opdeling, der betyder at chaufførfunktionen i sin helhed varetages af det udenlandske datterselskab.

Kim Johansen International Transporters advokat kunne her henvise til, at såvel arbejdsretten som byretten tidligere har anerkendt det udenlandske datterselskab som en selvstændig arbejdsgiver i forbindelse med straffe- og arbejdsretslige sager.

Integreret aktivitet

Landsskatteretten afviste Kim Johansens International Transports argumenter, da retten vurderer at chaufførernes arbejde er en integreret del af transportkoncernens aktiviteter. Retten henviser blandt andet til, at selskabet kerneaktivitet kræver, at der er chauffører bag rattet i selskabet lastvogne.

»Transporterne kan ganske enkelt ikke foretages uden egne eller indlejede chauffører,som derfor – efter rettens opfattelse – må anses for at være en integreret del af det danske selskabs aktivitet. Det forhold, at dette ikke var tilfældet i andre sammenhænge, var uden betydning for den skattemæssige bedømmelse,« lyder det i ”Depechens” referat af dommen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

2467 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com