Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kina efterspørger dansk teknologi og medicinalprodukter

Søgeord:

12. juni 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2255 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DHL oplever en stigende interesse både i antallet af virksomheder, der handler med kineserne, og i de daglige henvendelser fra både store og små firmaer, som vil ind på det kinesiske marked.

DHL oplever en stigende interesse både i antallet af virksomheder, der handler med kineserne, og i de daglige henvendelser fra både store og små firmaer, som vil ind på det kinesiske marked.



Det siger adm. direktør Claus Lassen fra DHL Express, der er verdens største kurerfirma.

 

Tal fra Danmarks Statistik vidner om præcis den fremgang Claus Lassen refererer til. Siden 2009 er Danmarks eksport til Kina steget fra 11,5 mia. kroner i 2009 til mere end 17,5 mia. kroner i 2012.

 

- Flere undersøgelser viser, at virksomheder vokser hurtigst ved at handle med udlandet. Det vil altså i den grad gavne omsætningen, at danske firmaer opsøger kunder i udlandet uanset om de befinder sig så langt væk som i Kina eller så tæt på som i Tyskland. I dag findes der forskellige offentlige organer, der kan hjælpe virksomheder med at øge eksporten. Selv vejleder vi kunderne med papirarbejdet omkring told og fragt til et hvilket som helst sted i verden. I dag er der nærmest ingen undskyldning for ikke at gå i gang med at eksportere til udlandet, siger Claus Lassen.

Størst vækst i life science

DHL Express fragter alskens varer på kryds af tværs af mere end 220 lande i hele verden, hvor Kina naturligvis hører til blandt de allerstørste. Den danske gren af kurerfirmaet har set på, hvilke brancher, der har haft størst vækst siden den globale finanskrise ramte i 2008.

 

Den største vækst har været i antallet af life science forsendelser. I 2009 sendte danske virksomheder 513 af denne type forsendelser med DHL Express. I 2012 var tallet 1230. Det svarer til en fremgang på intet mindre end 240 procent. Life science dækker over medicin og medicinaludstyr.

 

På andenpladsen kommer teknologiske produkter som fx forskellige bærbare enheder og forbrugerelektronik. Fra 2009 til 2012 har væksten af sådanne produkter været på 216 procent - fra 179 til 388 forsendelser.

Og endelig har der været den største vækst i forskellige former for industrielt produktionsudstyr. Danske virksomheder sendte i 2009 hele 2336 af sådanne forsendelser med DHL Express. I 2012 var dette talt vokset til intet mindre end 4843 styk.

 

- Tallene viser, at det hurtigt kan lykkes at skabe stor vækst i Kina. Selvom tallene også bærer præg af, at vi har fået flere kunder, der eksporterer til Kina, så kan vi se en enorm vækst hos flere af vores kunder. Det kinesiske marked rykker og de efterspørger europæiske varer, så danske firmaer vil gøre sig selv en tjeneste ved at se nærmere på dette marked, siger Claus Lassen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com