Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kinesere giver P3-alliancen dødsstød

Søgeord:

18. juni 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Det kinesiske erhvervsministerium (MOFCOM) har tirsdag meddelt, at det ikke kan godkende den stort anlagte P3-alliance mellem verdens tre største containerrederier Maersk Line, CMA CGM og MSC. Det oplyser Maersk i en meddelelse til fondsbørsen.

Det kinesiske erhvervsministerium (MOFCOM) har tirsdag meddelt, at det ikke kan godkende den stort anlagte P3-alliance mellem verdens tre største containerrederier Maersk Line, CMA CGM og MSC. Det oplyser Maersk i en meddelelse til fondsbørsen.



Beslutningen sker, ifølge Maersk, i henhold til de kinesiske regler om fusionskontrol.

 

"Partnerne har noteret og respekterer MOFCOMs beslutning og har på grund af beslutningen aftalt at stoppe yderligere tiltag for P3 Network, og P3 Network vil i den oprindelige form ikke blive en realitet. Den udeblevne etablering af P3 Network vil ikke have væsentlig betydning for Maersk Gruppens udmeldte resultat for 2014, hedder det.

Overrasket Smedegaard

Beslutningen kommer som en overraskelse for topchef Nils Smedegaard:

- Beslutningen kommer naturligvis som en overraskelse for os, da partnerne har arbejdet hårdt for at komme myndighedernes bekymringer i møde. P3-alliancen ville have gjort Maersk Line i stand til at lave yderligere reduktioner i omkostninger og på CO2-udledning og ikke mindst forbedre service til kunderne med et mere effektivt netværk, siger han i en meddelelse.

 

-Jeg er dog sikker på, at Maersk Line vil lykkes med disse forbedrtinger alligevel. Det har leveret forbedringer her i løbet af de sidste fem kvartaler uden P3, og jeg er sikker på, at det vil fortsætte med at gøre det.

Tab på næsten 16 milliarder

Investorer straffede Mærsk-aktierne dagen igennem og både A- og B-aktierne faldt markant ved lukketid. Mærsk A-aktien har tabt 5,1 procent til 12.690 kroner, mens Mærsk B-aktien faldt 5,3 procent til 13.290 kroner.

Målt på markedsværdi løber det op i 15,7 milliarder kroner for aktionærerne, da A.P. Møller - Mærsk i løbet af dagen faldt fra at være 301,2 milliarder kroner værd til 285,5 milliarder kroner ved lukketid mandag.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com