Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Klogt at undlade transportøransvar

Søgeord:

5. januar 2016  |  

Læst i alt:

702 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Rigtig prioritering, mener rederiforening.

Det er klogt, at regeringen undlader at indføre transportøransvar, når Danmark indfører midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse, mener Danmarks Rederiforening.

 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Grænsekontrollen kommer til at bestå af en stikprøvekontrol af dem, der passerer grænsen, uanset om det er i biler, busser, tog – eller færger.

 

Men modsat den grænsekontrol, den svenske regering har indført, har den danske regering valgt at sikre mest mulig fri bevægelighed og har derfor valgt ikke at indføre et transportøransvar sammen med grænsekontrollen.

 

-Det er klogt og fornuftigt af statsministeren i første omgang at lade myndighederne påtage sig kontrolopgaven og undlade at indføre den svenske løsning, hvor id-kontrollen ligger hos transportøren. Det sikrer en væsentlig mere smidig transport over grænsen, siger adm. direktør Anne H. Steffensen, Danmarks Rederiforening.

Havde regeringen indført transportøransvar med den midlertidige grænsekontrol, ville det have betydet, at rederierne skulle tjekke alle passagerers id, inden de ville kunne passere grænsen. Det har eksempelvis den svenske regering valgt, hvilket har pålagt transportørerne store omkostninger.

 

-Den danske regering har valgt at prioritere fri bevægelighed, sådan at transporten på tværs af grænsen til Tyskland påvirkes så lidt som muligt. Det er en god og klog prioritering, som regeringen skal roses for i denne svære situation,” siger Anne H. Steffensen.

 

Den midlertidige grænsekontrol er indført fra mandag klokken 12.00 – og vil i første omgang løbe i 10 dage.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com