Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kodeks-deadline udskudt

Søgeord:

12. januar 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

835 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Implementeringscenter for Told forventer ikke dansk digitalisering før 2023.

 

Når borgerne i EU skyder nytåret ind ved indgangen til 2021, så skulle al told-behandling være digital. Men EU-Kommissionen har nu erkendt, at deadline for den fulde implementering af EU’s nye toldkodeks inden udgangen af 2020, ikke holder. En del af medlemslandene er simpelthen ikke i stand til at opfylde de digitale betingelser inden da.

 

Et af dem er – ikke overraskende – Danmark.

 

Her har en repræsentant for SKAT’s nyoprettede statslige Implementerings Center for Told (ICT) meddelt at 2020-fristen er opgivet og at de ansvarlige danske myndigheder ikke forventer en fuldt implementeret digital løsning før udgaven af 2023.

Det oplyser brancheorganisationen Danske Speditører.

Udbredt lettelse

En bred kreds af danske erhvervsinteresser opfordrede allerede 5. September 2016 på et møde Skatteministeriet til at udskyde implementeringen af toldkodekset. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danish Seafood Association, Dansk International Kurer Organisation (DIKO) og Danske Speditører deltog i mødet.

 

Med meldingen fra ICT ser det ud til at ønsket om en ny deadline bliver opfyldt.

 

- Med den melding har vi fået mere ro i maven, for der er stadig mange og tunge IT-systemer, som myndighederne skal opbygge fra bunden, og først derefter kan virksomhedernes egne IT-tilpasninger gå i gang. Der skal være tid nok til, at både myndighederne og virksomhederne kan forberede sig ordentligt og systematisk, siger Henrik Beck, der udover at være Politik- og kommunikationschef i Danske Speditører også er sekretariatsmedarbejder i Erhvervslivets Kompetencecenter For Told (EKFT).

EKTF er oprettet på initiativ fra Danske Speditører.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com