Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Køre- og hviletidssager genoptages ikke

Søgeord:

8. december 2014  |  

Læst i alt:

2326 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ITD hjælper vognmænd og chauffører i forbindelse med uberettigde domme.

 

Regler er til for at blive overholdt, men reglerne skal tolkes rigtigt.

 Derfor tilbyder ITD hjælp til vognmænd og chauffører, der uberettiget har fået strenge straffe i forbindelse med køre- og hviletidssager, hvor færgereglen er indblandet.

 

- Når Rigsadvokaten ikke selv vil finde sagerne, må vognmændene komme til os, og så hjælper vi, siger chefkonsulent Lars Nielsen fra ITD.

 

Han hentyder samtidigt til, at Rigsadvokaten 2. december offentliggjorde, at denne ikke selv finder sagerne frem, da det vil kræve en manuel gennemgang af alle sager om køre- og hviletid.

 

Derfor er det nu op til vognmændene at finde de sager frem, hvor de mener, de er dømt for hårdt:

 

- Dybest set mener vi, at Rigsadvokaten på eget initiativ burde finde sagerne og på den måde hjælpe vognmændene, siger Lars Nielsen, der er skuffet på branchens vegne.

Han har dog også forståelse for, at det er et stort arbejde at finde alle de specifikke sager.

Dom i Højesteret

Kort fortalt drejede sagen i Højesteret sig om en chauffør, der ikke nåede at holde sit 11-timers hvil inden for 24 timer. Han ankom til kajen, hvor han havde 1 times pause efterfulgt af 6 timer og 18 minutters sejlads. Da færgen kom i havn, kørte chaufføren fra borde og hvilede i 4 timer og 14 minutter. Et samlet færgehvil på 11 timer og 32 minutter.

 

Problemet var bare, at han allerede efter 1 time og 16 minutter på ankomsthavnen rundede 24 timer, så han kun havde hvilet 8 timer og 34 minutter i alt. Myndighederne valgte herefter at sløjfe hele hvilet på ankomsthavnen, så hvilet pludselig kun var 7 timer og 18 minutter.

- Det er her fejlen i sagsbehandlingen ligger, og det var her Højesteret skar igennem og vurderede, at hele hvilet frem til udgangen af de 24 timer skulle tælle med – altså i alt 8 timer og 34 minutter, forklarer Lars Nielsen.

 

Forskellen for chaufføren på et hvil på henholdsvis 7 timer 18 minutter og 8 timer 34 minutter var bødestørrelsen samt frakendelse af førerretten, hvilket er en hård straf for en chauffør.

 

ITD opfordrer alle medlemmer med mulige sager om at kontakte ITD’s juridiske team for en vurdering og eventuel genoptagelse af sagerne.

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com