Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kørekort til 17-årige gavner

Søgeord:

2. juni 2016  |  

Læst i alt:

1411 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Færdselssikkerheden forbedres, mener minister.

 

Kørekort til 17-årige gavner

Færdselssikkerheden forbedres, mener minister.

Regeringen har i dag fået opbakning fra Folketinget til at vedtage et lovforslag, der giver 17-årige mulighed for at erhverve sig kørekort til bil. Det primære formål med lovændringen er at forbedre færdselssikkerheden for unge bilister.

 

Unge bilister er generelt overrepræsenterede i uheldsstatistikkerne. Den manglende praktiske køreerfaring vurderes at være en af årsagerne hertil.

 

Den nye lov betyder, at der gennemføres en treårig forsøgsordning efter tysk forbillede, hvor 17-årige får mulighed for at erhverve kørekort, forudsat at de – frem til de fylder 18 år – ledsages af en bilist med minimum 10 års erfaring. I Tyskland er der gode erfaringer med modellen, som har ført til et fald i antallet af ulykker blandt helt unge bilister.

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt håber, at det ligeledes vil være med til at sænke antallet af ulykker blandt helt unge bilister i Danmark.

 

Han er derfor glad for den opbakning til forslaget, som han har mødt i Folketingssalen.

 

- Vi kan ikke være tilfredse med, at unge og uerfarne bilister har syv gange så stor risiko for at blive dræbt i trafikulykker som deres forældre. Derfor glæder det mig meget, at Folketinget i dag har skabt rammerne for en effektiv erfaringsudveksling mellem unge og rutinerede bilister, før de unge begiver sig ud på egen hånd.

 

- Der vil stadig blive stillet krav om, at de 17-årige gennemfører en køreuddannelse helt som sædvanligt. Det er vigtigt for mig at understrege, at ordningen ikke ændrer på det. 

- Vi kan ikke være tilfredse med, at unge og uerfarne bilister har syv gange så stor risiko for at blive dræbt i trafikulykker som deres forældre. Derfor glæder det mig meget, at Folketinget i dag har skabt rammerne for en effektiv erfaringsudveksling mellem unge og rutinerede bilister, før de unge begiver sig ud på egen hånd.

 

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com