Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Økonomien sidder i højre fod

Søgeord:

4. juni 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2258 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Jørgen Aalbæk, tankvognchauffør i energiselskabet OK, er Danmarksmester i at spare på brændstoffet i sin tankbil. Han er ikke i tvivl om, at den afgørende faktor for en god kørselsøkonomi er chaufføren selv.

Jørgen Aalbæk, tankvognchauffør i energiselskabet OK, er Danmarksmester i at spare på brændstoffet i sin tankbil. Han er ikke i tvivl om, at den afgørende faktor for en god kørselsøkonomi er chaufføren selv.



Der findes mange opskrifter på at spare på brændstoffet i sin lastbil, men ifølge Jørgen Aalbæk, der er en passioneret sparegris bag rattet i en lastbil, er det først og fremmest chaufføren selv, der kan gøre en positiv forskel.

 

- Brændstoffet kan have alle mulige særlige egenskaber, men i sidste ende er det altså chaufførens højre fod, der har den største effekt på brændstofforbruget, fortæller Jørgen, der har mange års erfaring med økonomisk kørsel og vundet flere konkurrencer.

- I 1992 var jeg på mit første kursus i kørselsteknik for tankvogne, hvor vi lærte at spare på brændstoffet og køre sikkert. Jeg fandt ud af, at det var jeg god til, og så har jeg faktisk trænet teknikkerne lige siden. Det er ikke nogen videnskab som sådan. Jeg følger egentlig bare forskrifterne for brændstoføkonomisk kørsel, og så træner jeg min kørselsteknik konstant - måske endda lidt ekstremt til tider. Engang målte jeg, at hvis man kører 70 km/t i stedet for 80 km/t i ti sekundmeter modvind, så kan man spare ½ liter diesel på ti kilometer. Der er altså penge at spare med det her, og man kan fint nå de samme ture, men bare på en mere økonomisk måde.

I dag er Jørgen ikke tvivl om, at brændstoføkonomisk kørsel er blevet en livsstil for ham. Det er noget, han nyder at dyrke hver dag på arbejdet i OK, hvor han kører med fyringsolie og forsyninger til OK’s Truck Diesel-anlæg.

 

- Når jeg kører tankbil, kan jeg godt lide at få tiden til at gå med noget, og det her er min måde at gøre hverdagen lidt sjovere på. Og så har det både økonomisk og miljømæssig værdi. Man kan vel sige, at det er min måde at gøre en forskel på som chauffør.

 

Siden 2009 har Jørgen deltaget i en række konkurrencer, som de store lastbilproducenter ofte arrangerer, når de lancerer nye lastbiler, eller når et olieselskab promoverer et nyt brændstof. Konkurrencen, som udløste den fornemme titel og en spritny bil af mærket Smart, blev afholdt af Mercedes, da lancerede en ny lastbil i 2012.

- Jeg blev da stolt af at vinde sådan en konkurrence, men jeg har dog ikke beholdt Smarten. Jeg er glad for min Volvo V40, som jeg også har lært at køre langt på literen i, fortæller Jørgen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com