Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Konsortium overtager Scandlines

Søgeord:

27. marts 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

288 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kapitalfonden 3i Group sælger ud af aktierne i Scandlines.

 

Færgerederiet Scandlines ejer, den britiske kapitalfond 3i Group, har solgt rederiet for 12 milliarder kroner. Køberen er et konsortium bestående af to infrastrukturfonde – First State Investment og Hermes Investment Management, og så 3i selv, der overtager en ejerandel i konsortiet på 35 procent.

First State Investment får med en ejerandel på 51 procent aktiemajoriteten, mens Hermes Investment Management ejer de resterende 14,9 procent.

 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra rederiet, der herunder bringes i sin helhed:

 

»3i Group plc (“3i”) meddeler, at 3i og fonde forvaltet af 3i (sammen Eurofund V) har solgt deres investering i Scandlines (”selskabet”) for en samlet egenkapitalværdi på EUR 1,7 milliarder til et konsortium bestående af First State Investments og Hermes Investment Management, to langsigtede infrastrukturinvestorer, der primært repræsenterer europæiske pensionsselskaber.

Værdien af 3i’s 55 procents andel per 31. december var EUR 744 millioner (£ 662 millioner); transaktionsværdien repræsenterer en forøgelse på 27 procent af denne værdi. 3i har besluttet at geninvestere i Scandlines til samme transaktionsværdi og erhverver i den forbindelse 35 procent sammen med First State Investments (50,1 procent) og Hermes Investment Management (14,9 procent). Det kontante nettoprovenu til 3i efter geninvesteringen bliver EUR 347 millioner og forventes modtaget i første kvartal af 2019.

 

Scandlines driver to korte færgeruter med høj frekvens mellem Danmark og Tyskland og varetager dermed den vigtige transportkorridor mellem Skandinavien og det europæiske fastland. Selskabets otte færger sikrer effektiv og pålidelig transport til professionelle fragtvirksomheder og private passagerer med flere end 42.000 afgange årligt.

3i og fonde forvaltet af 3i købte i første omgang 40 procent af aktierne i Scandlines i 2007. I 2010 købte 3i yderligere 10 procent fra Deutsche Seereederei og erhvervede de resterende 50 procent fra Allianz Capital Partners i november 2013. Siden 2007 har 3i støttet Scandlines i at transformere en statsejet virksomhed til et “best in class” rederi. Scandlines har i den forbindelse solgt sine baltiske fragtruter samt ruten Helsingør-Helsingborg og fokuseret forretningen omkring to infrastrukturruter i direkte forlængelse af motorvejene mellem Danmark og Tyskland. Transformationen har også medført investering i selskabet for at øge væksten i kerneforretningen, der består af transport af køretøjer, og modernisering af grænsehandelsbutikkerne. Scandlines har desuden investeret i grøn teknologi og bygget to nye færger til ruten Gedser-Rostock, hvilket har øget kapaciteten og frekvensen. Selskabet har for nyligt gennemført en EUR 862 millioner ”investment grade” infrastrukturrefinansiering, hvilket reducerer Scandlines’ langsigtede låneomkostninger betydeligt.

First State, Hermes Investment Management og 3i ønsker at støtte Scandlines’ fortsatte vækst, herunder yderligere investering i grøn teknologi. Som langsigtede investorer vil de tre aktionærer fortsat støtte ledelsen i at levere god kundeservice, sikker drift og optimere de grønne tiltag yderligere.

 

Peter Wirtz, partner hos 3i i Tyskland, siger:

 

“I løbet af vores investeringsperiode er Scandlines blevet omformet fra en statsejet virksomhed til et vigtigt infrastrukturaktiv, der sikrer de centrale transportkorridorer mellem Danmark og Tyskland. Mellem 2014 og 2016 har rederiet investeret EUR [360] millioner i grøn teknologi, nye færger og opgradering af havne- og terminalanlæg for at etablere sig som en bæredygtig og pålidelig trafikmaskine.

 

Scandlines har været en fantastisk investering for os og vores geninvestering i virksomheden – sammen med First State og Hermes Investment Management – afspejler vores tillid til den fortsatte succes. Selskabet er likviditetsskabende og har siden vores investering leveret en stærk kapitaltilvækst. Vi er overbeviste om, at virksomheden går en robust fremtid i møde og glæder os over at kunne fortsætte investeringen i en så veldreven virksomheden, der performer meget stærkt.”

Marcus Aure, partner hos Infrastructure Investments, First State, tilføjer:

“Vi glæder os over at være nået til enighed med Hermes Investment Management og 3i om at blive partner i Scandlines og ser frem til at arbejde tæt sammen Scandlines’ ledelse og medarbejdere.

 

Som langsigtede infrastrukturinvestorer, der primært investerer på vegne af europæiske pensionskasser, er vi især imponeret af Scandlines integrerede transportmodel. Ved at levere højfrekvent, miljøvenlig transportservices af høj kvalitet fungerer Scandlines som en vigtig forbindelse mellem det europæiske fastland og Skandinavien.”

 

Peter Hofbauer, Head of Infrastructure at Hermes Investment Management, tilføjer:

“Scandlines opererer et vigtigt transport link mellem Danmark og Tyskland og er en fremragende europæisk investering i vores portfolio. Vi forventer, at vores investering i Scandlines med sit fokus på virkelig god kundeservice og høj sikkerhed samt energieffektivitet vil give et langsigtet stabilt cash flow. Som investor tænker vi langsigtet og har fokus på ansvarlige og fornuftige investeringer for vores kunder. Vi glæder os til at arbejde sammen med Scandlines’ meget kompetente ledelsesteam, vores partnere i First State og 3i samt lokale stakeholders for at understøtte Scandlines’ fortsatte succes.”

Søren Poulsgaard Jensen CEO i Scandlines siger:

“Jeg har været meget glad for samarbejdet med 3i om at transformere selskabet og udvikle dets vækstpotentiale. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med de nye ejere. Scandlines er en fantastisk virksomhed med dedikerede medarbejder; vi kommer alle til at drage fordel af denne langsigtede investering.”

 

Rothschild har fungeret som finansiel rådgiver for 3i og Scandlines i forbindelse med transaktionen, der er underlagt de sædvanlige godkendelser. Deutsche Bank og Macquarie har fungeret som finansielle rådgivere for First State Investments og Hermes Investment Management.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com