Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Konvention kræver hurtig handling

Søgeord:

9. september 2016  |  

Læst i alt:

554 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ballastvand flytter invasive arter.

Finland er i dag blevet tungen på vægtskålen ved at ratificere den såkaldte ballastvandkonvention. Finnerne har 0,14 pct. af verdensflåden, hvilket ifølge IMO lige nøjagtig bringer konventionen op over de nødvendige 35 pct. af verdenstonnagen. Konventionen kan dermed træde i kraft om præcis et år, den 8. september 2017.

 

Ballastvandkonventionen blev vedtaget i FN’s søfartsorganisation, IMO, tilbage i 2004, og Danmark ratificerede den i 2012.

 

Det er meget positivt, at konventionen nu kan træde i kraft, mener man i Danmarks Rederiforening.

 

-Vi bakker fuldt ud op om ballastvandskonventionen, da den er et vigtigt værktøj til at minimere spredningen af invasive arter, siger chefkonsulent i Danmarks Rederiforening Jesper Stubkjær.

 

Men det er en stor udfordring, at USA endnu ikke har godkendt nogen systemer til behandling af ballastvand, mener man i Rederiforeningen. Rederierne skal nemlig begynde at installere ballastvandsystemerne om et år.

-Hvis USA ikke snart begynder at godkende systemer, så risikerer rederierne at købe systemer, som ender med ikke at blive accepteret af USA. Det er naturligvis en uacceptabel situation, så alle gode kræfter skal sættes ind for at få amerikanerne med på resten af verdens tilgang, siger Jesper Stubkjær.

 

Grunden til, at de amerikanske myndigheder endnu ikke har godkendt nogen systemer, er, at de ikke anerkender IMO’s måde at godkende systemerne på. IMO har allerede blåstemplet mere end 50 systemer.

 

En anden udfordring er, at IMO er i gang med at opdatere sin guideline for kravene til ballastvandsystemer. Det er afgørende, at IMO afslutter dette arbejde hurtigst muligt, så nye opdaterede systemer kan være klar på markedet, når installationen af systemerne skal begynde om et år.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com