Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kranbiler skal have korrekte akselafstande

12. august 2015  |  

Norge og Sverige har skrappere krav.

DTL opfordrer sine medlemmer til at være påpasselige med tunge kranvogne og specialkøretøjer, hvis turen går Norge og Sverige.

 

Det skyldes, at der her er andre krav til bl.a. akselafstande i forhold til totalvægten end i Danmark.

 

Kravene til akselafstanden fra forreste til bageste aksel på en fireakslet lastvogn er skrappere end de tilsvarende danske regler. Mange danske 4-akslede kranlastvogne er netop bygget op med akselafstande, der ligger i den kritiske zone, så den tilladte totalvægt kan sagtens være væsentlig mindre end i Danmark.

 

Overholder man ikke afstandskravene, kan resultatet let blive en stor bøde og et kørselsforbud for det pågældende køretøj.

 

Herunder er de to vigtige tabeller fra de norske og svenske regler om akselafstande:

Af de norske regler fremgår det at:

Motorvogn med 4 aksler eller flere gælder det ved akselafstand fra forreste til bageste aksel

Mindre end 5,40 m er den tilladte totalvægt maks.: 26 ton på Bk10 veje

Fra 5,40 m til 5,59 m er den tilladte totalvægt maks.: 30 ton på Bk10 veje

Fra 5,60 m til 5,79 m er den tilladte totalvægt maks.: 31 ton på Bk10 veje

Fra 5,80 m og opad er den tilladte totalvægt maks.: 32 ton på Bk10 veje

 

Desuden er der i Norge regler for placering af den anden aksel og evt. styring på akslen.

 

Af de svenske regler over højest tilladt totalvægt på tunge køretøjer ved forskellige akselafstande på BK1 veje fremgår det:

Fra 5,20 m op til 5,40 m er den tilladte totalvægt maks.: 26 ton på BK1 veje

Fra 5,40 m op til 5,60 m er den tilladte totalvægt maks.: 27 ton på BK1 veje

Fra 5,60 m op til 5,80 m er den tilladte totalvægt maks.: 28 ton på BK1 veje

Fra 5,80 m op til 6,00 m er den tilladte totalvægt maks.: 29 ton på BK1 veje

Fra 6,00 m op til 6,20 m er den tilladte totalvægt maks.: 30 ton på BK1 veje

Fra 6,20 m op til 6,40 m er den tilladte totalvægt maks.: 31 ton på BK1 veje

Fra 6,40 m op til 8,25 m er den tilladte totalvægt maks.: 32 ton på BK1 veje

Desuden gælder det, at såfremt motorkøretøjet har fire eller flere aksler, er den tilladte totalvægt maks. 31 ton. Dog gælder det, at når køretøjet har fire eller flere aksler, og drivakslen er udstyret med tvillinghjul og luftaffjedring eller ligeværdig affjedring, eller hvis hver drivaksel er udstyret med tvillinghjul og akseltrykket på ingen af drivakslerne overstiger 9,5 ton, er den tilladte maks. totalvægt 32 ton, hvis akselafstandskravet samtidig overholdes.

 

Ud fra de to tabeller fremgår det, at såfremt en fireakslet lastvogn skal kunne køre med 32 ton totalvægt, skal akselafstanden fra forreste til bageste aksel være mindst:

5,80 m i Norge

6,40 m i Sverige

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1063 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com