Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

OPDATERET: Jens og Anders Larsen i spidsen for nyt Lastas

Søgeord:

8. maj 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2560 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Efter konkurs af det oprindelige Lastas, fortsætter aktiviteterne nu i nyt selskab.

Efter konkurs af det oprindelige Lastas, fortsætter aktiviteterne nu i nyt selskab.



Lastas har dels frasolgt datterselskabet Lastas Trucks og dels har Lastas A/S skiftet navn til Holdingselskabet af 8. maj 2013 A/S, hvorefter selskabet i dag har indgivet konkursbegæring. Baggrunden er, at egenkapitalen ikke kunne genoprettes, samtidig med at Lastas også i indeværende år regnede med et underskud på over 100 millioner kroner.

 

Det er et datterelskab under Kel-berg Trailers and Trucks Ltd i England, der er Lastas' eget trailermærke, der overtager selskabet Lastas Trucks Danmark A/S. Kel-Berg Scandinavia A/S overtager desuden rettighederne til navnet Lastas og vil fortsætte de nuværende aktiviteter med salg og udlejning af DAF lastbiler samt Kel-Berg-trailere fra afdelingerne i Hedensted og Greve.

- Markedet er blevet afsøgt for potentielle købere og denne aftale er den bedst opnåelige samlede løsning, skriver bestyrelsesformand Carl Erik Skovgaard Sørensen i meddelelsen. Vi er tilfredse med, at langt de fleste medarbejdere overtages af køberne, og at aktiviteterne fortsætter i nogenlunde den form, de hidtil har været kendt. Desværre betyder den, at der ikke bliver penge til aktionærerne.

 

Lastas har haft store underskud de seneste år, og fik endnu et hak i tuden, da 2012-regnskabet forleden blev præsenteret med et underskud, der sendte egenkapitalen i minus med 280 mio. kr. Det skete efter kæmpe afskrivninger.

Et nyt og styrket Lastas på vej

Det er det nystiftede selskab Kel-Berg Scandinavia A/S, der blev stiftet i mandags, der har købt mange af aktiviteterne i det tidligere og nu konkursramte Lastas: Forhandlerrettighederne til Kel-Berg påhængskøretøjer, Lastas brandet, servicecentrene i henholdsvis Hedensted og Greve med tilhørende værkstedsaktiviteter samt handelsselskabet Trucks Danmark A/S, som er aut. DAF lastvognsforhandler, er blandt de aktiviteter, der er blevet overtaget gennem Kel-Berg Scandinavia A/S.

- Vi er stolte af at kunne præsentere denne løsning, hvor de nævnte aktiviteter fortsætter og den nuværende sælgerstab samt mange dygtige medarbejdere også fortsætter. Det er et nyt og styrket Lastas, der nu vokser frem, siger direktør Anders K. Larsen i et interview med TTN her til aften i Hedensted.

 

- Fremover skal vi også stå for serviceringen af alle køretøjerne i Thompson Rental-flåden og vi vil under navnet Lastas fortsætte salget af vores kendte produkter, siger Anders K. Larsen.

 

Kel-Berg Scandinavia A/S er stiftet af selskaberne Skippervej ApS, Nydamsvej 29, Egtved og Kel-Berg Production DK, Filial Af Kel-Berg Trailers And Trucks Ltd. England, Langelandsvej 5, Toftlund.

 

Selve stiftelsen af selskabet er sket ved kontant indbetaling af 500.000 kr. til kurs 100, og selskabets bestyrelse omfatter direktør Niels Dahl-Sørensen, (formand), Nålemagervej 7, Hornbæk, direktør Jens Kristoffer Larsen, Syrenhaven 23, Egtved samt direktør Anders Kristoffer Larsen, Skippervej 7, Vejle Øst. Direktør Jens Kristoffer Larsen er direktør i det nye selskab.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com