Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lastbiler får det igen lidt nemmere

31. marts 2015  |  

Scandlines-færge forventes klar inden udgangen af juni 2015.

Den beskadigede Scandlines-færge M/F Prinsesse Benedikte repareres på det polske værft Remontowa og forventes klar inden udgangen af juni 2015.

 

Efter et omfattende oprydnings- og inspektionsarbejde er værftet Remontowa ved Gdansk i Polen i samarbejde med Scandlines’ on-site team gået i gang med reparation af Scandlines-færgen M/F Prinsesse Benedikte, der onsdag den 11. marts 2015 blev beskadiget på vej ud af dokken.

 

Færgen var ved at afslutte et tre ugers planlagt værftsophold, hvor den blandt andet havde fået ny dieselmotor, radarsystem, ventilationssystem, scrubber og bundmaling. På vej ud af dokken krængede flydedokken over, og skibet gled ned fra kølblokken. Resultatet var, at skibet faldt cirka to meter ned og med en 13 graders krængning kom til at stå mod dokvæggen. Ved faldet blev der slået hul i siden af skroget, og der trængte vand ind i hele skibets længde.

Scandlines forventer, at reparation af de omfattende skader og den efterfølgende testfase vil tage cirka tre måneder. Færgen forventes således i drift inden udgangen af juni 2015.

 

M/F Prinsesse Benedikte er en af fire passagerfærger, der betjener ruten Rødby-Puttgarden. De øvrige tre passagerfærger M/F Prins Richard, M/F Schleswig-Holstein og M/F Deutschland afgår indtil udgangen af juni 2015 hver 40. minut fra både Rødby og Puttgarden.

 

Den femte færge, M/F Holger Danske, der primært sejler med særligt gods på ruten, har desuden øget antallet af daglige ture og dermed flyttet lastbiler fra de tre passagerfærger.

 

For at øge kapaciteten har Scandlines desuden chartret M/F Mercandia VIII fra HH-Ferries. Fra onsdag den 8. april vil M/F Mercandia VIII således fragte lastbiler på de travleste tidspunkter tirsdag til fredag.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

605 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com