Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lastbiler i tilbagegang

Søgeord:

13. marts 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Indregistreringen af nye lastbiler faldt i februar med 12 procent – men bilimportører ser tegn på bedring.

Indregistreringen af nye lastbiler faldt i februar med 12 procent – men bilimportører ser tegn på bedring.



Der blev kun indregistreret 212 nye lastbiler i februar i år, imod 241 nyindregistrerede lastvogne i februar 2013.

 

- Selvom tilbagegangen er tocifret er der tale om en relativt beskeden nedgang i antallet af nyregistrerede enheder, og nedgangen er langt mindre end i januar. Dermed ser det ud til at markedet er ved at rette sig relativt hurtigt efter indførslen af nye Euro-normer, hvilket førte til et meget stort antal registreringer i slutningen af sidste år, siger adm. direktør Bent Mikkelsen fra brancheorganisationen De Danske Bilimportører.

 

I årets to første måneder er der skruet danske nummerplader på i alt 384 nye lastvogne. Det er et fald på 24,3 pct. i forhold til samme periode i 2013.

Det er ubetinget det laveste niveau i fire år. Til sammenligning lå tallet i 2011 på 589, i 2012 på 706 og i 2013 på 507.

Varebiler i fremgang

1.920 nye varebiler rullede ud på det danske vejnet i februar. Dermed voksede varebilsmarkedet med 13 pct. sammenlignet med februar 2013. Dermed fortsatte varebilerne fremgangen fra januar efter ellers, at have udviklet sig fladt gennem 2013.

 

- Den kraftig vækst i varebilssalget hænger uden tvivl sammen med bedringen i dansk økonomi. Salget er i dag koncentreret omkring erhvervslivet og investeringslysten her giver basis for forventninger om meget positiv udvikling. Det giver optimisme for de de kommende måneder, siger Bent Mikkelsen.

 

Salget af personbiler nåede 14.759 i februar – hvilket er rekord for februar og en stigning på 20 pct. i forhold til samme måned i 2013.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com