Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lastbiler med store kraner kan dobbeltregistreres

Søgeord:

25. juni 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2267 gange

Læses i øjeblikket af:

1

En glædelig nyhed er gravet frem af DTLs Kran-Blok Erfa gruppe til gavn for de tunge drenge på de danske veje:

En glædelig nyhed er gravet frem af DTLs Kran-Blok Erfa gruppe til gavn for de tunge drenge på de danske veje:



En stor kranvogn, der vil kunne udnytte regelændringen. Vognen tilhører et DTL Kran Blok medlem, Bøje Kran og Maskintransport A/S, Horsens. Foto: Finn Bjerremand

 

Oplysninger fra centrale kilder i politiet har nemlig for nylig indikeret over for Frank Segall, formand for DTLs Kran-Blok Erfa, at det allerede nu vil være muligt at dobbeltregistrere store kranbiler med baggrund i særtransportbekendtgørelsens bestemmelse om godkendelse som mobilkran. Det bekræftes af Trafikstyrelsen.

God snak

-Jeg havde lidt snak med forskellige instanser og medlemmer af Kran Blok Erfa omkring dobbeltregistrering af store kranbiler – dels som gulplade bil og dels som blokvogn (mobilkran, red.),forklarer Frank Segall.

-Jeg fik kendskab til flere virksomheder, som allerede har fået dobbeltregistreret deres kranbiler, og jeg bad derpå Trafikstyrelsen om at kommentere forholdet. Det vil sige klart bekræfte, at køretøjerne kan godkendes dels som 32 ton gulplade kranbil.

 

Eller også skulle styrelsen ifølge Segall i det mindste klart fastslå, at det beskrevne ikke er tilladt – og begrunde hvorfor.

Påtrængende behov

DTL Kran-Blok Erfa har hele tiden været af den opfattelse, at der er et påtrængende behov for, at der kommer en sådan mulighed i den reviderede bekendtgørelse, som efter forventning kommer på gaden snarest.

 

Biler i stald indtil bekræftelse

 

Kran-Blok formanden bad Trafikstyrelsen besvare henvendelsen hurtigt, da politiet pt. kører intens kontrol på området og faktisk har ”klippet” pladerne på nogle tunge kranbiler allerede. Og visse firmaer har følt sig nødsaget til at sætte bilerne i stald og afvente mulighederne.

Trafikstyrelsen bekræfter nu meget klart, at lastbiler med store kraner kan dobbeltregistreres – dels som gulplade køretøjer og dels som mobilkraner.

 

I udførelsen som mobilkran må lastbilen trække en påhængsvogn eller en blokpåhængsvogn. Der skal dog laves blokvognsattest for påhængsvognen til mobilkranen – uanset den faktisk ikke er en blokvogn, og uanset den eventuelt skulle være registreret i forvejen. Og så skal der også udleveres en blokvognsnummerplade til køretøjet.

 

Hvis det er en ”almindeligt registreret” påhængsvogn, skal man huske, at når man benytter den efter en mobilkran, skal køretøjet – udover blokvognsnummerpladen – forsynes med et skilt, der svarer til særtransportens tilladte hastighed, har Trafikstyrelsen oplyst til Kran-Blok Erfa.

 

Trafikstyrelsen fremhæver, at i udførelsen som lastbil må køretøjet kun trække en registreret påhængsvogn, idet en ”almindelig” lastbil ikke må transportere deleligt gods på en blokvogn.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com