Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lastbiler misbruger ø-tilskud

18. november 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Lastvogne tager turen over ”Storebælt” via Samsø-færgerne.

 

Det er som bekendt halvpebret at sende en lastvogn over Storebæltsbroen. Det gælder også det eneste ”officielle” alternativ – Mols Liniens hurtigfærger – for den tunge transport mellem Jylland og Sjælland.

 

Men enkelte vognmænd har nu ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fundet en billig smutvej over Samsø.

 

De udnytter det statslige billettilskud til ø-færgerne, der forbinder Samsø med Jylland og Sjælland. Et tilskud, der har sænket billetprisen for en overfart med lastvogn til Samsø fra hidtil omkring 1.200 kroner til nu omkring 450 kroner.

20 lastvogne – der ikke havde noget ærinde på Samsø - skal ifølge Samsøs borgmester Marcel Meier (S) have benyttet den statsstøttede smutvej alene i september måned.

 

Da hver overfart med lastvogn støttes med op mod 1.500 kroner truer den tunge transittrafik over øen med at æde en stor bid af det samlede statslige tilskud på godt otte millioner kroner.

Staten støtter i år færgetrafikken til de danske øer med i alt 109 millioner kroner. Det sker for at sikre et fortsat levedygtigt erhvervsliv på øerne, samt at støtte de mange øboere, der pendler til og fra arbejde.

 

I DI Transport betegner branchedirektør Michael Svane vognmændenes udnyttelse af færge-smutvejen som ”lidt for smart”.

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen betegner de pågældende vognmænds adfærd som ”molboagtig.” Han vil nu kontakte Samsøs borgmester og overveje at ”gå ind i sagen”

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1651 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com