Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lastbilkaravanen kører næste år

Søgeord:

29. september 2016  |  

Læst i alt:

932 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Trafikkampagne fortsætter.

De seneste par uger har Lastbilkaravanen, som er ITD’s trafiksikkerhedskampagne for de mindste elever, besøgt over 100 skoleklasser i hele landet.

 

”Jeg vil have en lastbil, når jeg bliver stor” og ”Bliv bag ved lastbilen” er sætninger, der er blevet sagt mange gange, når Lastbilkaravanen trillede ind i skolegårdene til de over 100 skoleklasser, kampagnen har besøgt de sidste par uger.

 

Kampagnen, der er støttet af FDE Fonden, har mødt stor opbakning fra hele branchen, og det er noget, ITD’s direktør John V. Thomsen har bemærket.

 

- Vi er utroligt glade for, at både store og små vognmænd bakker op om kampagnen og har taget den til sig. Det er nemlig ikke kun ITD’s, men hele branchens trafiksikkerhedskampagne. Og jeg vil gerne takke alle vognmænd, disponenter, chauffører, politi og vores samarbejdspartnere Volvo og Cyklistforbundet, for at have gjort et kæmpe stykke arbejde for, at de mindste trafikanter har fået sig en oplevelse for livet, siger John V. Thomsen.

Kører igen til næste år

Lastbilkaravanen er kørt i garage for nu, men det er kun for vinteren, for den kører igen til næste år. Her besøger den skoler, der har tilmeldt sig Cyklistforbundets kampagne, Alle Børn Cykler, hvor skolerne i forvejen har fokus på cyklisme og trafiksikkerhed.

 

- Vi har som branche et særligt ansvar for at sætte trafiksikkerhed på skoleskemaet. Vi ved, at fokus er med til at redde liv, og derfor kører vi denne kampagne på fjerde år. Vi har gjort meget ud af, at kampagnen også bliver dækket af medierne, så de på den måde er med til at sætte dagsordenen og få budskabet ud til så mange som overhovedet muligt, siger John V. Thomsen og fortsætter:

- Man bliver kun bedre, når man øver sig. Sådan er det også med trafiksikkerhed, og derfor kan man også se kampagnen næste år ude på vejene. Og vi ved, at kampagnen har gennemslagskraft. En far skrev til os, at efter Lastbilkaravanen har besøgt hans datters skole, har datteren sunget ”Bliv bag ved lastbilen” hele weekenden. Og det er jo et af kampagnens budskaber, så vi ved, at budskabet bliver lagret hos de små nye trafikanter.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com