Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lastbilkraner på nye hænder

13. juni 2016  |  

Kranhydraulik ApS er officiel importør af Ferrarikraner.

De italiensk producerede lastbilkraner Ferrari bliver solgt i Danmark af Kranhydraulik ApS, som er et datterselskab til I.M. Jensen & Bache A/S. Kranhydraulik har siden 1. januar 2016 officielt været eneimportør i Danmark for salget af Ferrari lastbilmonterede kraner og reservedele.

 

Kranhydraulik har allerede leveret flere Ferrari kraner bl.a. til Esbjerg og Århus kommune, som allerede er i drift og der er pt. flere under opbygning. 

 

Det italienske firma Flli. Ferrari er beliggende imellem Bologna og Milano og blev i 1970 etablereret af de to brødre Ferrari. I dag er firmaet en del af den hollandske Hyva koncern, som opererer i mere end 130 lande og har mere end 2000 ansatte. Flli. Ferrari har i starten af 2016 lanceret en helt ny og komplet serie af krane i mellemklasseområdet 13-18 tm. Den nye serie består af i alt 12 nye modeller.

Dermed tilbydes brugerne nu en bred vifte af muligheder for at vælge en kran med de egenskaber, der matcher netop deres behov. Den nye mellemkran-serie har været igennem en kundetest igennem det sidste år inden lancering, hvilket har mundet ud i en serie af kraner med egenskaber baseret på brugernes ønsker og behov.

 

Af nye features kan bl.a. nævnes, at kranen automatisk kan foldes ud fra transportstilling og efter endt arbejde automatisk foldes sammen igen. En ny brugervenlig skærm med ”dynamic load diagram” viser på forhånd løftekapaciteten baseret på lastbilens aktuelle stabilitet. I løbet af de næste to år vil Ferrari introducere yderligere kraner til serien, således der bliver et totalt program af nyudviklede kraner fra otte til 150 tm klassen. 

I.M. Jensen & Bache har siden 2011 haft stor succes inden for salg af Iveco lastbiler og varebiler igennem afdelingerne i Århus, Kolding, Esbjerg og Padborg. Virksomheden er autoriseret forhandler af hele Iveco programmet, og på værkstederne serviceres alle lastbilmærker.

 

I starten af 2016 oprettede I.M. Jensen & Bache firmaet Kranhydraulik ApS, som står for salget af Ferrari lastbilkraner i hele Danmark. Kranhydraulik dækker hele Danmark med et bredt forhandlernetværk med egen adresse i Padborg og dertilhørende service og opbyggerværksted samt i Århus, på Sjælland er Kranhydraulik ApS og Ferrari repræsenteret ved Kajs Lastbilcenter A/S i Greve og Møns Hydraulik Service ApS i Stege. På Fyn er Fyns Karosseribyg i Odense servicepartner. 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

3725 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com