Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lavere billetpriser flytter trafik

11. oktober 2016  |  

Færger har fremgang

Fra efteråret 2016 besluttede et flertal i Folketinget at reducere prisen på billetterne til en lang række ø-færger. Det har haft en markant effekt.

 

For første gang er der opgjort tal på tværs af ø-færgerne (Bornholm, Fanø, Samsø, Ærø og Læsø), og tendensen er tydelig. Der er markant flere passagerer og biler, som tager turen til de danske øer.

 

-Det her er jo et meget håndgribeligt bevis for, at pålidelige og prisdygtige færger betyder noget for, at der kommer folk til vores øer. Især garneret med godt vejr, som vi så det i september. Det politiske mål med billettilskuddet var netop at forlænge sæsonen på de her øer. Det må man sige er lykkedes til den store guldmedalje, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening.

Markant stigning

Udviklingen er markant. Antallet af passagerer steget med 20 procent på ruterne til de fem øer – og antallet af biler er steget med hele 26 procent. Der er altså tale om helt anderledes besøgstal til øerne, hvilket bør give anledning til, at man også revurderer hvordan de mange nye turister skal serviceres på øerne.

 

-Næste skridt må være, at alle på øerne indretter sig efter den længere sæson og de mange flere gæster. Både restauranter, detailhandel, forlystelser og overnatningssteder bør oplagt arbejde efter en længere sæson, men det kræver en tilpasning, som den her succes helt sikkert vil skubbe på, siger Jakob Ullegård, som den 10. oktober besøgte Læsøfærgen.

På Læsøfærgen er der ingen tvivl om, at de billigere billetter har haft en markant effekt. Det konstaterer Lars Rieks, direktør for Læsøfærgen:

 

-Vi valgte allerede at tage hul på muligheden for billigere billetter i midten af august, og lige siden har vi oplevet markant større trafik. Det er godt nyt for øen, for rigtig mange af de ekstra rejsende kommer som turister for at opleve Læsø og alle de gode oplevelser, som øen har at byde på her i efteråret. Og forhåbentlig har oplevelsen været så god, at vi ser dem igen, siger Lars Rieks fra Læsøfærgen.

Transport Tidende på mobilen:

Download Transport Tidendes gratis app i App Store eller Google Play

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

452 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com