Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Løbsk kran skabte ravage

Søgeord:

24. maj 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2253 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Det skabte ren ravage på Vejle Landevej ved Fredericia, at en lastbil torsdag klokken cirka 12.30 torpederede en motorvejsbro i Erritsø.

Det skabte ren ravage på Vejle Landevej ved Fredericia, at en lastbil torsdag klokken cirka 12.30 torpederede en motorvejsbro i Erritsø.



Lastbilen havde været i Middelfart og hente gods og var på vej til Randers ad Kolding Landevej.

 

Det fortæller Fredericia Brandvæsens indsatsleder på uheldsstedet, Jess Andersen til Fredericia Dagblad:

 

- Fra Kolding Landevej ved Storkereden drejer lastbilen op ad Vejle Landevej mod nord. Imidlertid har bilen ikke fået sin kran sænket, og den brager direkte ind i motorvejsbroen.

 

Jess Andersen oplyser, at sammenstødet mellem den fireakslede lastbil med kranen og broen var så voldsomt, at kranen rev sig løs:

 

- Kranen kurede hen ad Vejle Landevej og ramte en modkørende bil, der snurrede rundt og blev totalt skadet.

Samtidig blev fløj betonstykker fra motorvejsbroen op i nødsporet på E20, men ingen køretøjer eller personer kom noget til udover lastbil og den modkørende personbil. Heller ikke selve broen og dens bæreevne i en sådan grad, at den må lukkes, konstaterede Vejdirektoratet efterfølgende.

 

I personbilen befandt der sig en mand, der skulle hente personer i Kastrup Lufthavn.

 

Han kunne tilses på stedet af ambulancelæge og erklæres uskadt.

 

- Lastbilchaufføren var ret chokeret, og hans bil kunne ikke selv køre derfra. Den måtte vejhjælpen slæbe væk, mens en kollega i en anden lastbil blev tilkaldt, så den afrevne kran kunne fjernes, forklarer Jess Andersen fra Fredericia Brandvæsen.

 

Vejle Landevej var spærret i over to timer, mens brandvæsenet og en slamsuger fik vragdele og spildt brændstof væk. Politiet var på stedet og dirigerede trafikken ad en omkørsel.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com