Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Leman-aftale med Xellia Pharmaceuticals

24. maj 2016  |  

Af Lars Myrup Lassen

Leman får ansvar for Novo-datterselskabs globale logistik.

 

Xellia Pharmaceuticals, der er et datterselskab under Novo A/S, er førende specialist indenfor behandlinger mod alvorlige og livstruende infektioner. Det er derfor vigtigt, at logistikken altid fungerer.

 

- Vi er under hastig udvikling, og i de kommende år er der mange nye tiltag på vej. Det er vigtigt, at vi hurtigt kan tilpasse koncernen til en tid med regulatorisk fokus fra myndigheder, stor konkurrence og stort behov for fleksibilitet. Leman har vist sig som en partner, der med god forståelse for den farmaceutiske verden, høj fleksibilitet og optimeringsfokus passer perfekt ind i vores strategi. Deres evne til at møde os i øjenhøjde samt forstå vores behov er en krævende opgave, som bliver løst med gå-på mod og humor, fortæller Thomas Lundegaard, Global Category Manager fra Xellia.

Investering i pharma-logistik

En kompleks supply chain kræver kundetilpasset logistik. Leman dedikerede derfor et antal specialister, som skulle finde den bedste løsning for Xellia.

 

- Vores tilgang til pharma er, at vi aldrig går på kompromis med kvaliteten. Partnerskabet med Xellia er derfor ikke statisk, men skal løbende evalueres og optimeres, så vi altid opnår den bedste logistik, udtaler Gert Christiansen, nordic sales manager for Leman Pharma Healthcare.

 

Thomas Krøyer, som er adm. direktør hos Leman, supplerer:

- Hos Leman har vi et centralt fokus på pharma-logistik. De seneste år har vi investeret betydeligt i at kunne tilbyde pharma-sektoren en professionel løsning, og det fremtidige sam arbejde med Xellia understreger tydeligt, at vores investeringer bærer frugt.

Leman kort

Transport- og logistikvirksomheden Leman har en 115 år lang historie. Virksomheden leverer i dag moderne logistik- og transportservices, herunder kundetilpassede pharma-løsninger. Leman beskæftiger over 700 medarbejdere på hovedkontoret i Danmark samt i Sverige, Norge, Finland, England og USA.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1414 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com