Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Limfjordstunnel: Uacceptabel tæt trafik i 2017

Søgeord:

19. februar 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2269 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Diskussionen om, hvornår en ny Limfjordsforbindelse i Aalborg kan blive nødvendig, har i årevis været ført på et fejlagtigt grundlag.

Diskussionen om, hvornår en ny Limfjordsforbindelse i Aalborg kan blive nødvendig, har i årevis været ført på et fejlagtigt grundlag.



Alt tyder på, at Vejdirektoratets opgørelse af, hvor mange biler der aktuelt kører gennem Limfjordstunnelen hvert døgn, gennem mange år har været for lav - og dermed kan tidspunktet, hvor kapaciteten i tunnelen slipper op, være nærmere end hidtil antaget. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Grænse nået i 2017

Ifølge en række eksperter vil trafikken i myldretiden blive uacceptabelt tæt, når den såkaldte hverdagsdøgntrafik passerer 80.000. Hidtil har man - ud fra de aktuelle trafiktal og et skøn over væksten i trafikken - vurderet, at dette tal ville blive nået om syv-otte år.

- Nu viser det sig, at antallet af køretøjer, der i et normalt døgn passerer tunnelen, formentlig er 3500-4000 biler højere end de ca. 74.000, man registrerede i 2013.

 

- I så fald når vi kapacitetsgrænsen allerede i 2017, også selv om væksten i trafikmængden skulle blive lidt lavere end hidtil antaget, vurderer projektleder Svend Tøfting fra Region Nordjylland.

Fejl i målinger

Vejdirektoratet måler trafikken i begge retninger umiddelbart nord og syd for tunnelen. Det sker ved, at særlige spoler i vejbanen aktiveres og tæller antallet af køretøjer i et bestemt tidsrum nord- og sydpå. Ud fra disse målinger beregner man det samlede antal køretøjer.

 

Men målingerne har været behæftet med fejl. Det viser et notat fra Vejdirektoratet.

- Det er overvejende sandsynligt, at vi har meldt for lave tal ud for den aktuelle trafik i Limfjordstunnelen, siger projektleder Niels Fejer Christiansen, Vejdirektoratet.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com