Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Linieføring atter i spil

28. august 2015  |  

Regeringen foreslår ny placering af omstridt motorvej.

En årelang debat om behovet for en ny parallelmotorvej, der skal forbedre vejinfrastrukturen langs den jyske højderyg og aflaste den hårdt pressede østjyske motorvej, E45, udvides nu med endnu en idé til placeringen af den omdiskuterede motorvej.

 

Det er regeringen, der i sit regeringsgrundlag har bebudet en undersøgelse af en hidtil ukendt linjeføring af motorvejen. Den nye linjeføring skal koble Lunderskov i syd sammen med Give og dermed Midtjyske Motorvej i nord, hvormed den ligner et af de forslag, Vejdirektoratet allerede har undersøgt. Den nye linjeføring skal dog føre motorvejen vest om Billund og dermed være mere vestlig end nogen linjeføring, der endnu er undersøgt, skriver Ingeniøren.

 

Netop den vestlige placering af motorvejen øger dog risikoen for, at den ikke kommer til at opfylde et af sine hovedformål, påpeger trafikforskere. Trængslen på den østjyske E45 skulle nemlig gerne være kilden til en stor del af den såkaldte Hærvejsmotorvejs trafik, men det bliver ikke nødvendigvis tilfældet med en vestlig linjeføring.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) foreslår en fjerde korridor for den omdiskuterede Midtjyske Motorvej. Han mener stadig, at motorvejen vil kunne aflaste E45.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

513 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com