Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

DHL-træerne voksede ikke ind i himlen

15. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Faldende indtægter i Q1.

 

Træerne voksede ikke ind i himlen i første kvartal - selv ikke hos den tyske transport-mastodont Deutsche Post DHL (DPDHL).

 

I første kvartal præsterede DPDHL-koncernen indtægter for 14,7 mia. euro – cirka 109,5 mia. kr. Det svarer til et fald på 1,3 procent mod samme periode 2017, hvilket ifølge koncernen fortrinsvis skyldes negative kurspåvirkninger og frasalget af datterselskabet Williams Lea Tag.

 

Ved hjælp af stram økonomistyring lykkedes det alligevel den store tyske koncern at præstere et driftsresultat (EBIT) på 905 mio. euro, hvilket var en vækst på 2,3 procent i forhold til Q1 2017.

Fastholder forventninger

Frank Appel, administrerende direktør i Deutsche Post DHL:

 

- Generelt har vi fået en god start på året, men vi har stadig meget arbejde foran os i resten af 2018. Den globale e-handel fortsætter med at boome, hvilket betyder, at den vigtigste drivkraft for vækst i vores forretninger stadig er intakt. Vi er fortsat overbevist om, at vi vil nå vores ambitiøse mål for 2018 og fremover, lyder det fra DPDHL-topchefen.

 

Koncernen forventer dermed fortsat et driftsresultat for 2018 på 4,15 mia. euro, og selskabet har også fortsat et mål om en EBIT i 2020 på 5 mia. euro.

 

PeP-divisionen (Post – eCommerce – Parcel) leverede i første kvartal indtægter for 4,6 mia. euro, hvilket var en stigning på 1,7 procent, mens divisionens driftsresultat faldt med 9,9 procent til 383 mio. euro.

DHL Express øgede indtægterne i Q1 med 4,9 procent til 3,8 mia. euro, mens driftsresultatet steg med 16,4 procent til 461 mio. euro. (Læs desuden mere om disse to DHL-divisioners præstationer i første kvartal i temasiderne i nærværende avis).

 

DHL Global Forwarding, Freight formåede at øge indtægterne med 1,3 procent til 3,6 mia. euro, mens divisionens EBIT steg med intet mindre end 75 procent til 70 mio. euro.

 

DHL Supply Chain noterede en nedgang i indtægterne på 11,4 procent, mens EBIT ligeledes faldt med hele 44,4 procent til 55 mio. euro.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

233 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com