Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny Kina-rute til CPH

9. august 2018  |  

Af Redaktionen

Tre nye ruter til Asien i 2018.

 

Fra december i år vil det kinesiske flyselskab Sichuan Airlines flyve direkte mellem metropolen Chengdu og København. Dermed er der i år landet tre nye ruter til Asien, lyder det i en skriftlig meddelelse fra Københavns Lufthavn (CPH).

 

- Jeg synes, vi skal være stolte over, at det nu er lykkedes at tiltrække tre nye ruter i kølvandet på det dansk-kinesiske turismeår i 2017. Kina er et vigtigt marked for Danmark, både i forhold til handel og i forhold til turisme, hvor jeg ser et stort potentiale, siger erhvervsminister Rasmus Jarlov ifølge meddelelsen.

 

I Københavns Lufthavn glæder man sig også til at tage imod endnu et kinesisk flyselskab:

 

- Med Sichuan Airlines bliver der for alvor lukket op for hele det sydvestlige Kina, hvor velstanden er vokset markant de seneste årtier. Der bor 14 mio. mennesker alene i metropolen Chengdu. Så vi forventer, at den nye rute vil være til stor gavn for både turismen og samhandlen, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn.

Den nye rute til Chengdu vil øge bidraget til dansk samfundsøkonomi ganske markant, fortsætter han:

 

- Hver gang Danmark bliver bedre forbundet med nye markeder, så øges vores samhandel, og det styrker økonomien. Luftfartens bidrag til dansk BNP er stort og støt stigende, og denne rute vil estimeret øge dansk BNP med ca. 175 mio. kr. om året fremover, siger Thomas Woldbye med henvisning til en analysemodel, som Copenhagen Economics har udarbejdet for Københavns Lufthavn.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

107 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com