Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Luftfragten fortsætter nedstigningen

21. august 2018  |  

Af Redaktionen

IATA bekymret for verdenshandlen.

 

Juni blev den fjerde måned i træk, hvor kapaciteten i luftfragt steg hurtigere end efterspørgslen på luftfragtydelser. Med andre ord stiger mængden af tom luft i flyenes buge, hvilket altså som bekendt ikke skæpper til i pengekassen hos luftfragtselskaberne.

 

Det viser de nyeste globale fragttal fra den internationale luftfartsorganisation IATA.

 

de Juniac bekymret

I årets sjette måned steg efterspørgslen på luftfragtydelser med 2,7 procent. Væksten for hele første halvår lyder på 4,7 procent, hvilket er mindre end halvdelen af væksten i H1 2017.

 

Kapaciteten steg i juni med 4,1 procent, og dermed er kapaciteten steget hurtigere end efterspørgslen hver måned siden marts.

 

Det er dog ikke den faldende load faktor, selskabernes evne til at fylde flyene med gods, der bekymrer Alexandre de Juniac, administrerende direktør og generaldirektør i IATA, men derimod de tiltagende globale handelsspændinger:

- Luftfragten er forsat et vanskeligt forretningsområde med stigende risici. Vi forventer fortsat en vækst på 4 procent for hele året. Men nedgangen i verdenshandlen er en reel bekymring. Luftfragten er noget nær isoleret fra de nuværende toldstigninger, men en eskalering af handels-spændingerne, hjemtagning af produktion og en konsolidering af globale forsyningskæder vil ændre udsigten væsentligt til det værre. Der er ingen vindere i en handelskrig. Regeringer må huske på, at velstand kommer af en øget handel, ikke ved at barrikadere økonomier, siger han.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

130 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com