Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Luftfragten står i stampe

18. juli 2016  |  

Af Anders Per Gajhede

Tony Tyler: Håbet om et stærkere 2016 falmer

 

Den internationale luftfartsorganisation IATA har udsendt de globale fragttal for maj måned,

der viser, at den samlede efterspørgsel i årets femte måned steg med beskedne 0,9 procent i forhold til samme måned i 2015.

 

Halvdelen af de seks regioner, IATA deler verden op i, viste fremgang, mens det modsatte var tilfældet for den anden halvdel.

 

Maj måneds højdespringer blev den europæiske region, der oplevede fremgang i efterspørgslen på 4,5 procent. Det fremadstormende Mellemøsten tiltrak for 3,2 procent mere luftfragt, mens den afrikanske region gik 0,3 procent frem.

Asien-Stillehavsområdet, der med 39 procent af den samlede globale luftfragt er den klart vigtigste region, oplevede tilbagegang i efterspørgslen på 0,7 procent. I Nordamerika faldt den med 0,2 procent, mens luftfragtselskaberne i Latinamerika mærkede stor nedgang på 9,7 procent.

IATA’s afgående generaldirektør og administrerende direktør, Tony Tyler, ser ikke alt for lyst på fremtiden, udtaler han i en skriftlig meddelelse:

 

- Den globale verdenshandel har i bund og grund bevæget sig sidelæns siden slutningen af 2014 og således også luftfragtbranchen. Håbet om et stærkere 2016 falmer, idet den økonomiske og politiske usikkerhed øges. Luftfragt er vitalt for verdensøkonomien. Men forretningsmiljøet er ekstremt svært, og ikke meget tegner til øjeblikkelig lindring, siger Tony Tyler.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

550 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com