Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Lufthansa afbryder SAS-samarbejde

Søgeord:

28. juni 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Lufthansas beslutning om at benytte datterselskabet Germanwings som produktionsselskab på de europæiske ruter har efterhånden fået nogle vidtrækkende konsekvenser for SAS.

Lufthansas beslutning om at benytte datterselskabet Germanwings som produktionsselskab på de europæiske ruter har efterhånden fået nogle vidtrækkende konsekvenser for SAS.



Først ophørte joint-venture samarbejdet mellem Skandinavien og Tyskland, og nu vil Lufthansa via Germanwings flyve alene på ruter, som de to selskaber tidligere har betjent sammen. Det skriver check-in.dk.

 

SAS og Lufthansa opretholder codeshare-samarbejdet på ruterne mellem Skandinavien samt Frankfurt og München, men på andre ruter knager det lidt i fugerne. Således vil Lufthansa fra vintertrafikprogrammets ikrafttræden i slutningen af oktober måned overlade operationen af ruterne fra Hamborg til henholdsvis Oslo og Stockholm til datterselskabet Germanwings.

 

I dag flyver Lufthansa 12 gange om ugen mellem Hamborg og Oslo samt 17 gange om ugen mellem Hamborg og Stockholm. Når Germanwings overtager ruterne fra det andet Lufthansa-selskab Eurowings, bortfalder samtidig codeshare-aftalen med SAS, idet der ikke er billetsamarbejde mellem Germanwings og SAS.

Det efterlader Germanwings alene på ruterne, mens SAS i første omgang ikke har direkte ruter at tilbyde sine passagerer mellem de to skandinaviske hovedstæder og den nordtyske millionby. Dermed bliver det skandinaviske flyselskab på netop disse ruter ladt i stikken af sin mangeårige samarbejdspartner.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com