Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Maersk Line trak op

26. februar 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Containerforretningen leverede mere end halvdelen af A.P. Møller-Mærsks rekordresultat.

 

Maersk Line overraskede positivt med et resultat på 2,341 mia. USD (omkring 15,4 mia. kroner) efter skat i 2014. Til sammenligning hentede containerrederiet en overskud på 1,5 mia. USD i 2013. Det fremgår af A.P. Møller-Mærsks koncernregnskab, der blev offentliggjort i går.

A.P. Møller-Mærsk omsatte for i alt 47,6 mia. USD. (omkring 313 mia. kroner). Koncernen hentede et overskud på 5,2 mia. USD (omkring 34,2 mia. kroner).

Maersk Line omsatte for sammenlagt 27,4 mia. USD.

Containerrederiets solide resultat skyldes ifølge regnskabet en kombination af større containervolumener end ventet, samt lavere enhedsomkostninger på grund af fortsat optimering og lavere bunkeromkostninger.

Rederiet forudser en vækst i containervolumenerne på 3-5 pct. i indeværende regnskabsår og forventer at vokse med markedet.

APM Terminals

Søsterselskabet APM Terminals hentede også et væsentligt bedre resultat end året før med 900 mio. USD (770 mio. i 2013).

 

Damco

Smertensbarnet Damco – A.P. Møller-Mærsks 3PL-selskab – fortsætter med at tabe penge. I 2014 blev det et minus på 293 mio. USD – omkring 1,9 mia. kroner. Det er væsentligt værre end i 2013, hvor Damco sluttede året med et minus på 111 mio. USD.

Det skuffende resultat skyldes en række ikke-forretningsmæssige omkostninger, herunder nedskrivninger, restrukturering og andre tilpasninger.

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1027 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com