Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mærsk: Stort underskud i Q1

17. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Koncernen taber 1,5 mia. kr. i årets første tre måneder.

 

A.P. Møller – Mærsk A/S lægger i 2018 fra kaj med at øge den samlede omsætning med 30 procent. Til gengæld skuffede koncernen med et underskud på 239 mio. dollars – cirka 1,5 mia. kr.

 

Det fremgår af Mærsks kvartalsregnskab for Q1, der blev offentliggjort torsdag morgen og samlet set kaldes for utilfredsstillende af Søren Skou, koncernens administrerende direktør:

 

- I første kvartal af 2018 noterede vi 30 procent vækst i omsætningen, og integrationen af vores forretning er godt i gang med en succesfuld start på sammenlægningen med Hamburg Süd og lukningen af transaktionen af Maersk Oil i marts, der gav en gevinst på 2,6 mia. dollars, siger Søren Skou og fortsætter:

- Imidlertid var vores resultater på den korte bane utilfredsstillende, især i Ocean-delen af vores forretning. Som svar på de nuværende udfordrende markedsvilkår implementerer vi en række kortsigtede initiativer, så vi igen bliver profitable, men vi fastholder forventningerne til 2018, lyder det fra Mærsk-topchefen.

 

Koncernen holder således fast i forventningerne for 2018, der lyder på et overskud større end i 2017, der landede på 2,25 mia. kr.

 

Q1-regnskabet er det første, hvor A.P. Møller – Mærsk A/S har ændret i koncernens forretningsområder, der i dag er fordelt på Ocean, Logistics & Services, Terminals & Towage and Manufacturing & Others.

 

I Ocean-forretningen formåede koncernen at øge omsætningen med 2,2 procent til 9,3 mia. dollars – ikke medregnet Hamburg Süd. Omsætningen i Logistics & Services steg med 6 procent, mens Terminals & Towage noterede omsætningsvækst på 11 procent.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

886 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com