Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mærsk: Vi har isoleret problemet

28. juni 2017  |  

Af Anders Per Gajhede

Arbejder på teknisk genopretningsplan efter hackerangreb.

A.P. Møller – Mærsk-koncernen har nu isoleret problemerne omkring det globale cyberangreb, der blandt mange andre havde sigtekornet mod landets største virksomhed i går tirsdag kl. 13.30, og som er blevet ”døbt” Petya.

 

Det skriver Mærsk onsdag i en pressemeddelelse, der her bringes i sin fulde ordlyd:

 

”Vi kan bekræfte, at Mærsk er blevet ramt som en del af et globalt cyberangreb ved navn Petya den 27. juni 2017. It-systemer er nede på tværs af flere lokationer og forretningsområder.

 

Vi har isoleret problemet og arbejder på en teknisk genopretningsplan med vigtige it-partnere og internationale cybersikkerhedsagenturer.

 

Vi har lukket en række systemer ned for fortsat at isolere problemet. På nuværende tidspunkt er vores enheder Maersk Oil, Maersk Drilling, Maersk Supply Services, Maersk Tankers, Maersk Training, Svitzer og MCI ikke operativt påvirket. Der er truffet forebyggende foranstaltninger for at sikre fortsatte operationer.

Maersk Lines skibe er manøvrebare, i stand til at kommunikere og besætningerne er i sikkerhed. APM Terminals er påvirket i en række havne. Damco har begrænset adgang til visse systemer.

 

Vi fortsætter med at vurdere og styre situationen for at mindske konsekvenserne for vores aktiviteter, kunder og partnere fra den aktuelle situation.

 

Kontinuitetsplaner gennemføres og prioriteres. Den samlede effekt på vores forretning vurderes”.

 

 

Opdatering, torsdag kl. 9: Mærsk oplyser i en skriftlig meddelelse, at flertallet af selskabets terminaler nu er operative, men at der arbejdes langsommere end sædvanligt med begrænset funktionalitet.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

2086 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com