Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Maritim vækst venter

4. juli 2017  |  

Flere maritime arbejdspladser i fremtidens olie- og gassektor.

 

Regeringen fremlægger i dag en ny strategi for fremtidens olie- og gassektor i Nordsøen. Strategien er et tillæg til aftalen om Nordsøen, som regeringspartierne indgik med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF i marts. Det anbefales, at infrastrukturen forbedres, og at der investeres i forskning og ny teknologi for at sikre fuld udnyttelse af Nordsøens ressourcer.

 

For den blå energisektor i Nordsøen, som omfatter den maritime offshore, der servicerer både gas, olie og havvind, er det godt nyt. Den maritime klynge bidrager allerede i dag i særlig grad til beskæftigelsen i Danmark, og med de nye anbefalinger er vækstpotentialet stort, mener adm. direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen.

 

-Danske Rederier er godt tilfredse med anbefalingerne i Regeringens strategi for fremtidens olie-og gassektor i Danmark. Vores medlemmer står klar til at levere de maritime services, der skal til for at udbygge og servicere i Nordsøen, både når det gælder olie-gas og havvind. Danske offshore rederier skaber alene i dag flere tusinde jobs både til søs og på land i hele Danmark, og med regeringens nye strategi er der potentiale for flere, siger Anne H. Steffensen.

I forbindelse med det nyligt annoncerede Nordsøsamarbejde har Regeringen tidligere meldt ud, at de ønsker, at den danske del af Nordsøen bliver havvindens Silicon Valley med stor værdiskabelse for det danske samfund. En hensigtsmæssig brug af olie- og gasressourcerne i Nordsøen er ligeledes en gevinst for det danske samfund i form af arbejdspladser og skattebetalinger.

 

-Danmark skal også fremover have en stærk og konkurrencedygtig energisektor med kompetencer inden for både olie/gas og vedvarende energi. Olie og gas fra Nordsøen har sikret Danmark og danskerne store indtægter. Jeg er derfor glad og stolt over, at regeringen sammen med branchen kan sende et stærkt signal om, at der fortsat er betydeligt potentiale i Nordsøen,” skriver energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i en pressemeddelelse.

Det Blå Danmark beskæftiger i dag 100.000 danskere til vands og på land i den maritime klynge. 20.000 af disse arbejdspladser er placeret i region Syddanmark, hvor en stor del af beskæftigelsen er knyttet til Nordsøens offshore virksomheder.

 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1389 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com