Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Maritime standarder i fokus

19. september 2018  |  

Af Redaktionen

Danske Rederier: Standarder afgørende for konkurrenceevne.

 

Dansk søfart er afhængig af internationale standarder, hvis den skal sikre et bedre klima og samtidig bevare konkurrenceevnen. Sådan lød budskabet fra blandt andre erhvervsministeren, da 100 internationale eksperter i sidste uge mødtes hos Danske Rederier.

 

Det Blå Danmark er langt fremme, når det kommer til at udvikle nye teknologier for søfarten. Det er der fokus på i disse dage, hvor 100 eksperter fra hele verden mødes for at se på internationale standarder i Danske Rederiers lokaler i København.

 

Ved åbningsceremonien deltog erhvervsminister Rasmus Jarlov, som gerne ser Danmark som en ”kreativ sandkasse”, hvor virksomheder og eksperter fra hele verden kan mødes og teste nye teknologier. Han lagde i sin tale vægt på, at det vil kræve international regulering og standarder for at sikre fremtidens innovation.

- Søfarten er et globalt erhverv, derfor er det problematisk med forskellige standarder i forskellige lande. Det er vigtigt, at vi sikrer internationale standarder, så små lande kan konkurrere på det globale marked, siger erhvervsministeren og fortsætter:

 

- Der er ikke noget marked for virksomhederne til at være fremadsynede, hvis der ikke er globale standarder. Det kan have seriøse konsekvenser for den globale søfartsindustri.

 

Blå klynge

Mødet i København er en del af ISO’s tekniske komités årlige plenarmøde. Komitéen er ansvarlig for over 300 internationale standarder, som blandt andet sikrer bedre sikkerhed til søs, klima, miljø og mere effektiv shipping. Formanden for komitéen Yanqing Li ser Danmarks stærke maritime klynge som en styrke for udviklingen indenfor søfarten internationalt.

 

- Det er ikke nogen overraskelse, at Danmark længe har ligget solidt i top 10 over søfartsnationer. Samarbejdet mellem maritime virksomheder, rederier, universiteter og eksperter er langt fremme i udviklingen af internationale standarder, siger Yanqing Li.

Globalt erhverv

For Danske Rederier er det helt afgørende, at man har internationale standarder, da Danmark, trods det er et lille land, har verdens hurtigst voksende skibsregister, som opererer i hele verden. To tredjedele af dansk skibsfarts aktiviteter foregår udenfor Europa. Derfor er det afgørende med international lovgivning og standarder, forklarede administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen i sin åbningstale.

 

- For et globalt erhverv er det ekstremt vigtigt, at vi har et fælles internationalt fodslag med international lovgivning. Et godt eksempel på dette er de globale svovlkrav, der træder i kraft den 1. januar 2020. Derfor er jeg glad for at ISO har meldt ud, at der er fælles standarder på det område i 2020, når lovgivningen træder i kraft, siger Anne H. Steffensen. /Smir

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

202 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com