Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mere containergods over kaj

Søgeord:

19. december 2014  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

2031 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Godsomsætningen i danske havne kan vise tegn på flere julegaver.

 

Danske havne minder i en pressemeddelelse om, at der kun er udsigt til mange julegaver til de ”artige”. Heldigvis kan erhvervshavnenes brancheorganisation samtidig røbe, at godsomsætningen på danske havne i tredje kvartal tyder på, at der har været flere artige små og store ”børn” i 2014.

Godsomsætningen på større danske havne udgjorde i årets tredje kvartal 19 mio. ton gods. Det kan tyde på, at danskerne har været lidt mere artige i 2014.

 

Lukket færgerute

Trods et fald på 2 procent i den samlede godsomsætning mellem 2. og 3. kvartal 2014 er godset i containere i samme periode steget med 7,7 procent. Fra 2013 til 2014 er gods i containere steget hele 9 procent. Julegaver er typisk containergods, så stigningen kan være et godt tegn i disse dage.

- Det er ikke usædvanligt, at godsomsætningen falder en smule mellem 2. og 3. kvartal. I de sidste 10 år er godsomsætningen kun steget svagt i samme periode én gang tilbage i 2010. Vi må dog konstatere, at der har været en generelt faldende tendens i godsomsætningen siden 2009. Fra 2013 til 2014 er der alene set et fald på 8 procent. Det skyldes til dels et fald i det indenrigs færgegods på 54 procent, hvilket bl.a. skal ses i lyset af lukningen af Kalundborg-Aarhus færgeruten i oktober 2013, udtaler direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne.

Oliefremgang

Fra 2. til 3. kvartal 2014 steg gods i containere med 7,7 procent. Højdespringeren er dog de mineralske olieprodukter, der steg med 28 procent fra 2. til 3. kvartal. Når den samlede godsomsætning falder, skyldes det et fald i de traditionelle varegrupper kul, sten, sand og grus samt jern og stålprodukter.

- Ser vi på den samlede godsmængde i de sidste 5 år, kan vi, trods en generelt faldende tendens, spore en vis udjævning i 2014. Danske Havne afventer derfor tal for hele 2014 med håb om en mindre vækst og dermed en stigning i den samlede godsomsætning i havnene. Indtil da kan vi glæde os over, at der i hvert fald er noget, der kunne tyde på, at vi får flere julegaver i år, slutter direktør Gitte Lillelund Bech, Danske Havne.

Mens de mange, der venter på gaveorgiet 24. december, kun har få dages kvaler tilbage, så må dem der spændt venter på tal for havnenes godsomsætning for hele 2014 vente til foråret går på hæld. Først 27. maj 2015 vil Danmarks Statistik være klar til de tørre tal for erhvervshavnenes godsomsætningstal for 2014.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com