Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mere fragt på Gedser-Rostock

8. september 2015  |  

Scandlines med mere kapacitet.

Scandlines har i første halvår af 2015 oplevet positive tendenser i trafiktallene på især Gedser-Rostock. Ruten har foreløbig oplevet en fremgang tæt på 10 procent i biltrafikken og 5 procent i fragtvolumen i forhold til sidste år.

 

Derfor sikres den fremtidige trafikudvikling med forsatte investeringer på overfarten.

 

En glædelig udvikling med tanke på den igangværende færdiggørelse af M/F Berlin og M/F Copenhagen på værftet FAYARD i Munkebo.

 

-Vi havde en positiv udvikling i trafikken i 2014, og vi kan glæde os over, at denne udvikling er forsat i første halvår af 2015. Særligt på Gedser-Rostock ser tallene positive ud, hvilket er en god nyhed frem mod indsættelsen af de to nybygninger om nogle få måneder, fortæller Scandlines’ CEO, Søren Poulsgaard Jensen. Med plads til 460 biler eller 96 lastbiler mere end fordobler de to nye færger, M/F Berlin og M/F Copenhagen, kapaciteten i forhold til de eksisterende.

-Vi oplever, at trafikken stiger i den central- og østeuropæiske korridor, og for fragt ser vi et niveau over det, vi havde før finanskrisen. Vi satser langsigtet på ruten, også hvis en fast Femernforbindelse skulle blive en realitet. Det er et faktum, at man kan spare 150 kilometer ved at tage over Gedser-Rostock, hvis man skal til for eksempel Berlin, siger Søren Poulsgaard Jensen.

 

De nye færger vil med to bildæk have hele fem baner til ind- og udkørsel. Trods en fordobling af kapaciteten vil de nye færger, ligesom de eksisterende, således ligge blot 15 minutter i havn.

 

Færdiggørelsen af de to nye færger er en investering på mere end EUR 100 millioner per ombygning på hvert skib. Arbejdet er inde i sin slutfase, og alle leverandører arbejder med at færdiggøre præcist deres arbejde samtidig med, at afprøvning af skibets systemer kører efter en fast plan. På nuværende tidspunkt forventes det at Berlin forlader værftet sidst i oktober og dermed kan sættes i drift i november.

De to nye færger skal erstatte M/F Kronprins Frederik og M/F Prins Joachim, der i dag sejler på Gedser-Rostock.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

633 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com