Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Milepæl for bedre sikkerhed i Arktis på plads

Søgeord:

21. maj 2014  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2295 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Efter flere års intense forhandlinger har IMO’s søsikkerhedskomité (MSC) i dag godkendt et nyt regelsæt for sejlads i arktisk farvand.

Efter flere års intense forhandlinger har IMO’s søsikkerhedskomité (MSC) i dag godkendt et nyt regelsæt for sejlads i arktisk farvand.



Hermed har IMO i dag taget et afgørende skridt til at gøre den såkaldte polarkode internationalt bindende. Polarkoden omfatter hele paletten af sejlads i polarområder – lige fra konstruktion af skibe, uddannelse af besætning, navigation til bedre koordination af eftersøgning og redning. Polarkoden vil gælde for passagerskibe samt lastskibe med en bruttotonnage over 500.

 

-Danmark var med til at sætte polarkoden på dagsordenen i IMO. Jeg er derfor utrolig glad for, at vi med polarkoden nu styrker sikkerheden for skibe, der sejler i Arktis og Antarktis. Danmark har især arbejdet for at styrke sikkerheden for krydstogtskibe, som sejler i grønlandske farvande. De nye internationale regler fastlægger en række vigtige forholdsregler ved sejlads i isfyldte farvande, bl.a. krav til redningsudstyr og uddannelse af besætningen. Det er helt i tråd med de nationale regler for krydstogtskibe ved Grønland, som Søfartsstyrelsen arbejder på, siger Francis Zachariae, vicedirektør i Søfartsstyrelsen.

IMO’s søsikkerhedskomité forventer at vedtage de nye regler i efteråret 2014. Også IMO’s miljøkomité (MEPC) vil vedtage de miljømæssige regler ved sejlads i polarområder i efteråret 2014.

/mb
IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com