Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Miljøcertifikat til HH Ferries

18. januar 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

HH Ferries Group opnår miljøcertificering efter ISO 14001:2015

 

HH Ferries Group har nået endnu en milepæl på vejen mod at sikre en grønnere færgedrift på Øresund med opnåelse af miljøcertificering efter ISO 14001:2015-standarden. Certificeringen følger efter et målrettet arbejde og bekræfter HH Ferries Groups systematiske tilgang til miljøledelse.

- Vi driver en bæredygtig færgerute og arbejder løbende med både procesoptimering og anvendelse af moderne teknologi for at reducere miljøpåvirkningen i og omkring Øresund. Det er en integreret del af vores strategi at værne om miljøet, og derfor er vi stolte over certificeringen, som er en anerkendelse af vores medarbejderes indsats for at drive en ordentlig forretning med respekt for regionens miljø, siger Henrik Rørbæk, administrerende direktør i HH Ferries Group.

Grøn frontløber

Virksomheden er blandt de første rederier på en højintensiv rute som Helsingør-Helsingborg, der opnår miljøcertificering efter ISO 14001:2015-standarden. HH Ferries Group forpligter sig med certificeringen til løbende at forbedre miljøledelsessystemet og indsatsen for at reducere miljøpåvirkningen. Rederiets processer skal blandt andet bidrage til at reducere ressourceforbruget, sikre miljøhensyn ved indkøb og i medarbejdernes uddannelse samt minimere anvendelse af kemikalier i den daglige drift. HH Ferries Group registrerer virksomhedens miljøpåvirkning og følger systematisk op for at forbedre indsats og resultater.

- Det er bestemt ikke nyt for os at arbejde med at reducere vores miljøpåvirkning, men certificeringen giver os konkrete redskaber og skaber gode rammer for en endnu mere struktureret tilgang til indsatsen. Vi driver en højintensiv færgerute i et tætbefolket område, og derfor vil vi også være frontløbere inden for grøn færgefart, siger Henrik Rørbæk.

Fra 2007 har færgerne på ruten levet op til de emissionsregler fra SECA, som blev obligatoriske i 2015. HH Ferries Group har derudover iværksat konvertering til batteridrift på de to færger Tycho Brahe og Aurora med henblik på at reducere færgernes miljøpåvirkning yderligere.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

577 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com