Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Milliardkontrakt med det amerikanske forsvar

8. februar 2017  |  

Af Lars Myrup Lassen

Systematic tager et stort globalt skridt med en milliardordre til det amerikanske forsvar.

 

Det amerikanske forsvar har valgt den danske it-virksomhed Systematic som ny leverandør af it-løsning til det amerikanske forsvar. Leverancen gennemføres af Systematics amerikanske datterselskab og er baseret standard softwareproduktet SitaWare, Den samlede værdi af kontrakten lyder på 222 millioner dollars, cirka 1,5 milliarder kroner.

 

Med løsningen SitaWare får det amerikanske forsvar et kommando- og kontrolsystem, der på alle taktiske niveauer hjælper soldater til bedre overblik, samarbejde, øget sikkerhed og kommunikation også med allierede parter.US-Army -2-soldiers Px 736

 

”Vores it-løsninger til blandt andet forsvarsindustrien og sundhedssektoren er allerede i brug i over 50 lande og anvendes af over en halv million brugere. Med ordren til USA glæder vi os over at tage endnu et stort, globalt skridt,” siger Michael Holm, administrerende direktør for Systematic.

Han tilføjer:

”Systematic har en lang og god lokal erfaring i USA, hvor vi har arbejdet siden 1995. Den nye ordre er den største, vi hidtil har fået på det amerikanske marked, og vi ser frem til at ordren vil bane vejen for at øge vores aktiviteter i USA ganske betragteligt.”

 

Michael Holm tilføjer desuden, at den danske ambassade i Washington og ambassadør Lars Gert Lose har været en stor hjælp i processen forud for indgåelsen af kontrakten.

 

Kommando- og kontrolsystem

SitaWare er et unikt kommando- og kontrolsystem, der i dag anvendes af over 20 lande. Systemet giver soldater på alle niveauer en samlet informationsdeling, hvilket giver det bedst mulige grundlag for taktiske beslutninger. SitaWare gør det desuden muligt for flere nationer at arbejde sammen i fælles missioner, da løsningen effektivt kan udveksle informationer med andre forsvars systemer.

”Det er en meget tilfredsstillende og en stor glæde at tilbyde det amerikanske forsvar et produkt, der gavner og får indflydelse på mange tusinde soldaters arbejdsliv. Én af styrkerne ved SitaWare er blandt andet, at det øger sikkerheden for soldaterne ved at hjælpe dem til nemt og hurtigt at få det nødvendige overblik til at træffe de rigtige beslutninger. For Systematic er det vigtigt at levere produkter, der gør en reel forskel for brugerne, hvilket SitaWare er et rigtig godt eksempel på,” siger Michael Holm.

 

Kontrakten med det amerikanske forsvar er indgået mellem det 100 procent ejede datterselskab Systematic Inc. og det amerikanske forsvar. Systematic Inc blev etableret i 1995 og er beliggende i Virginia, USA.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

584 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com