Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mindre gods i danske havne

26. marts 2015  |  

Til gengæld steg passagertallet.

Mindre gods i danske havne

Til gengæld steg passagertallet.

Flere passagerer og mindre mængder af gods i havnene. Danmarks Statistiks just offentliggjorte 4. kvartals tal viser, at de større danske havne håndterede 19 mio. ton gods – et fald på 3 procent sammenlignet med 4. kvartal 2013, mens passagertallene steg med 1 procent til samlet 6 mio. passagerer.

 

Det oplyser Danske Havne.

 

Trods et fald på 3 procent i mængden af gods over kaj i 4. kvartal 2014 sammenlignet med 2013, melder de større havne stadig om øget indtjening.

 

-Det er ærgerligt, at de større havne ser et samlet fald i godsmængderne. Men havnene melder stadig om øget indtjening og øget indtjeningsgrundlag. De danske erhvervshavne er simpelthen blevet bedre til at optimere deres drift og få flere kunder, og der er mere gods over kaj med højere værdi, forklarer Gitte Lillelund Bech, direktør Danske Havne.

-Vi skal huske på, at der kan identificeres en 5 procents stigning i containertrafikken. Det er altså højværdigods i containere, der stiger, mens der kom mindre traditionelt bulk, f.eks. kul, gennem havnene. Det er en af årsagerne til de gode 2014 regnskabstal flere erhvervshavne har været ude at præsentere,”uddyber Gitte Lillelund Bech.

 

Fald i færgetrafik

 

Færgegods på indenrigsfarten er faldet med 17 procent sammenlignet med 2013, og udenrigsfarten er faldet med 3 procent - en væsentlig forklaring på faldet i godsmængderne. Det kan være svært at pege på én direkte årsag til, at omsætningen faldt i 4. kvartal 2014. Eftervirkningerne af lukningen af Kattegatruten, der sejlede med sit sidste skib i oktober 2013, spøger stadig, og krigen i Ukraine og den efterfølgende handelskrise med Rusland har også betydet noget for flere af de danske erhvervshavne, eftersom en del af godset enten kommer østfra eller skal østpå.

Aarhus Havn, der netop er ramt af lukningen af Kattegat-ruten, har ikke desto mindre næsten fordoblet sit overskud fra 20 mio. kr. i 2013 til 46 mio. kr. i 2014, hvilket svarer til en fremgang på 9,2 procent. Også Rønne Havn A/S har tidligere i år været ude med et resultat for 2014 med en stigning på 19 procent fra 2013 på 7,8 mio. kr., hvilket er det bedste driftsresultat på Rønne Havn A/S.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

626 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com