Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mod en Nordsø uden grænser

19. oktober 2015  |  

Regler skal være ens.

Der er brug for en ensretning af en række tekniske rammebetingelser for offshore-skibsfart i Nordsøen, understreger en kommende rapport.

 

Såvel danske som udenlandske rederier i offshore-industrien efterlyser en ensretning af en række regulatoriske rammebetingelser, så det bliver de samme regler, som skibene skal følge, når de arbejder på de forskellige landes kontinentalsokler i Nordsøen.

 

Erhvervets betragtninger understøttes af en kommende rapport, som DNV/GL har udarbejdet for Søfartsstyrelsen omkring de divergerende regelsæt på tværs af Nordsøen.

 

Rapporten udkommer senere på året, men seniorkonsulent Simon Mockler fra DNV/GL fremlagde en række af rapportens anbefalinger til myndighederne under konferencen ”A borderless North Sea”, der blev afholdt den 8. oktober som en del af Danish Maritime Days:

-I lyset af rapportens resultater bør der nedsættes en maritim Nordsø-arbejdsgruppe, som kan behandle og udarbejde en fælles ramme for det maritime offshore vind erhverv, lød det.

 

Og det er ikke kun kravet til skibenes konstruktion og indretning, der er udfordringen – for når det kommer til besætningens uddannelse, samt kvalifikationskrav og sikkerhedsuddannelserne for de personer som eksempelvis transporteres til offshore-enhederne, så er udfordringerne mindst lige så store. Her stilles der nemlig også forskellige krav til kvalifikationer og kurser m.v.

 

-Realiteten er, at rederierne rundt om Nordsøen løbende bliver udfordret, når de skal arbejde på andre landes kontinentalsokler. Dette skaber en unødvendig økonomisk og administrativ byrde, når skibene opererer indenfor flere landes kontinentalsokler indenfor kort tid. Det er derfor vigtigt, at der sikres bedre og ensartede vilkår – ikke mindst idet der er en forventning om, at man frem mod 2020 vil se en tredobling af den nordeuropæiske offshore vind-kapacitet, siger Søren Enemark, chefkonsulent i Danmarks Rederiforening.

-Aborderless North Sea”blev afholdt hos Blue Water Shipping i Esbjerg og var arrangeret af Danmarks Rederiforening, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte samt Søfartsstyrelsen og havde deltagelse af ca. 40 aktører fra industri og myndigheder fra henholdsvis Tyskland, Danmark og Storbritannien. Det overordnede tema for arrangementet var behovet for en ensretning af de forskellige regelsæt, som offshore skibene skal følge, når de arbejder på de forskellige landes kontinentalsokler i Nordsøen.

 

Dagen blev modereret af Per Sønderstrup, kontorchef i Søfartsstyrelsen, som kunne konkludere, at der var en generel opfattelse af at harmoniserede regler for landene, ville være en fordel for alle rederier og administrationer rundt om Nordsøen.

 

-Jeg er glad for at opleve den brede opbakning, der er fra erhvervet og fra landenes administrationer til at finde en løsning på disse udfordringer. Det er Søfartsstyrelsens opfattelse, at der skal findes en løsning gennem IMO hvor det er muligt – og ellers må der findes nogle regionale samarbejder for landene omkring Nordsøen, sagde Per Sønderstrup, kontorchef i Søfartsstyrelsen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

543 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com