Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Modulvogntog kører mellem Maribo og Tårs

7. januar 2016  |  

Fragtfolk glæder sig over den nye rute.

Vejdirektoratets entreprenører har i det sene efterår haft travlt med at ombygge og tilpasse rundkørsler og kryds, så der bliver plads til de store modulvogntog på den ca. 30 km lange strækning mellem Maribo og Tårs på Lolland.

 

Nu er arbejdet slut, og Rute 9 er klar, så vejens giganter får en mere sikker vej til færgeforbindelsen fra Tårs og videre til Langeland og Fyn.

 

Det er en nyhed, der luner på direktionsgangen hos Sax-Trans i Sakskøbing, der er et af landsdelens store transportfirmaer. Her har administrerende direktør Flemming Werner Jensen fulgt vejarbejdet på strækningen med stor interesse.

Godt for branchen

-Det glæder mig, at det nu er lykkedes at få ruten gjort klar til vores modulvogntog. Det er virkelig noget, vi kan bruge. Jo flere vejstrækninger til modulvogntog, jo bedre for både omgivelserne og os i branchen, siger Flemming Werner Jensen.

 

To modulvogntog kan erstatte tre almindelige lastbiler og udover at gavne miljøet og trafiksikkerheden, så øger det også vognmandens effektivitet.

 

På den måde ser direktøren i Sax-Trans det også som et skridt i den rigtige retning for regionen.

 

-Med muligheden for at køre modulvogntog på flere strækninger i denne del af landet bliver det mere attraktivt for os at anvende modulvogntog. Især glæder det mig, at vi nu kan sende mere trafik til havnen i Tårs, så færgeruten kan blive styrket. Det er vigtigt for udviklingen på hele Lolland-Falster, siger Flemming Werner Jensen.

Flere ruter på vej i år

Modulvogntog kræver mere plads at manøvrere på end andre lastbiler. Derfor har Vejdirektoratet siden 2008 ombygget store dele af statsvejnettet til modulvogntog, og nu er endnu flere strækninger på vej.

 

Udover ruten Maribo-Tårs, så har Vejdirektoratet for nylig åbnet for ruten Vordingborg-Stege. I løbet af 2016 forventer Vejdirektoratet at åbne for yderligere syv ruter på Sjælland:

 

Slangerup-Roskilde

Helsingør-Hillerød

Hillerød-Slangerup

Holbæk-Frederikssund

Hillerød Nord

Ballerup-Bagsværd

Ballerup-Kregme

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

996 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com